SKREVET AF: Nanna Ewald Stigel | 10. december 2009, kl. 09.13 | 0 Kommentarer | LÆS MERE
|
Hvor svært kan det være?
Landets fødevareminister tøver med at forbyde bisphenol A i sutteflasker... Et stof der både er kræftfremkaldende og hormonforstyrrende.
Læs denne artikel og drop de hormonforstyrrende sutteflasker nu!
Du kan købe ordentlige sutteflasker her.
Ps. Og husk lige at selvom det forbydes i sutteflasker, så er det stadig i andre plastflasker. Læs mere her. Så drik vand fra glasflasker eller køb giftfrie drikkedunke. |
SKREVET AF: Nanna Ewald Stigel | 9. december 2009, kl. 10.50 | 0 Kommentarer | LÆS MERE
|
|
Julen nærmer sig. En kærkommen lejlighed til at hengive sig til et smukt budskab om nybegyndelse, fred og næstekærlighed. Ofte drukner begivenheden desværre i alt for våde julefrokoster, gaveræs, hysteriske familiesammenkomster, fed mad og bedøvende sukkerbomber.
Men vi har en anden mulighed. Nemlig at overraske os selv og indstille det indre kompas på perspektivskifte. Denne måned indbyder næsten til det. Klimatopmødet i København startede i mandags. Byen dirrer af arrangementer og begivenheder i klodens navn.
Benyt eventuelt lejligheden til at overveje, hvordan du kan bidrage til den globale opgave, vi står over for og det universelle ansvar, som ligger på alle vore skuldre.
Min datter Telma og jeg gik tur på Konges Nytorv forleden og så The Cool Globes. Det var fantastisk inspirerende at se, hvordan kunstnere fra hele verden fortolker de menneskeskabte klimaudfordringer vi står midt i. Især én af globusserne fascinerede mig. Den er lavet af Gregers Albrechtsen og Frodo Mikkelsen og har titlen "This will make you love again". Den er efterbehandlet med højglans, så når du kigger på verden reflekterer den dit eget spejlbillede tilbage: Løsningen på miljøproblemerne starter med os selv.
Og vi kommer ikke sovende til det. For kan vi ikke mobilisere ansvar, mod, vilje og kærlighed til os selv, bliver det personlige engagement for det globale ansvar om ikke umuligt, så utroværdigt og mangelfuldt. Så kig dig selv i spejlet, start med dig selv og del så ud til resten af verden.
5 simple ting du kan gøre allerede i dag.
- Drop al tilsat sukker i din mad. Sig farvel til slik og cola i et år. Hvorfor? Fordi det gør dig mere vågen, og det har verden brug for. Brug mit gratis opskriftsbibliotek, og hvis du har brug for skrappere midler for at blive din sukkerafhængighed kvit, så overvej mit nye kursus SugarFREE.
- Køb økologisk og om muligt lokalt dyrkede fødevarer. Hvorfor? Fordi pesticider forurener din krop og miljøet. Og de danske æbler kræver minimum af CO 2 sammenlignet med dem, der skal flyves ind fra Argentina bare for at taget et eksempel.
- Spis mindre kød, især oksekød. Hvorfor? Fordi 1/5 af al CO2 udslip kommer fra opdræt af kvæg. Ikke så lidt, hva'?
- Lad bilen stå og køb dig en fed cykel, som kan noget mere. Hvorfor? Det giver sig selv. Motion og nul forurening! Ren kærlighed til dig selv og vores planet!
- Brug sparepærer og sluk alle stearinlysene, inden de begynder at ose. Sluk juledekorationerne i haven og på altanen om natten. Folk sover alligevel.
|
SKREVET AF: Thorbjörg Hafsteinsdóttir | 23. november 2009, kl. 14.45 | 0 Kommentarer | LÆS MERE
|
Det er ikke altid lige fedt at være tillidsfuld og tro det bedste om folk. Ta´ nu bare et eksempel med Frederik Brun Madsen journalist hos på 21 Søndag på DR1. Han kontakte mig, fordi han gerne ville lave et indslag om de nye tendenser inden for sundhed og helse i Danmark. Om at danskerne i stigende grad tager ansvar for deres egen sundhed og finder inspiration i det efterhånden rige udvalg af bøger om detox, sundhed og ernæring.
Journalisten fortalte mig, at de ville "prøve at løfte en kritisk debat set fra begge sider". I den forbindelse ville de gerne have mig til at forklare, hvad mit projekt går ud på, hvad der virker, hvorfor det også kan give anledning til kritik og så videre. Løftet var en nuanceret debat. Og det syntes jeg egentlig manglede ovenpå den massive hetz, der tidligere har været. Yderligere blev jeg fortalt, at jeg ville fremstå som den seriøse repræsentant for den alternative måde at anskue sundhed på. Det var på den baggrund jeg indvilgede i at medvirke i indslaget.
Som bekendt for de af jer, som så indslaget i 21 søndag på DR1, kan graden af nuancer og seriøsitet diskuteres. Jeg blev godt og grundigt taget ved næsen af den unge journalist, som jeg føler misbrugte min tillid og min tid. Jeg havde på forhånd kraftigt understreget flere gange, at forudsætningen for min medvirken var, at mine synspunkter samt min definition og brug af detox skulle være meget tydelige: at jeg bruger målrettede næringsstoffer og mikronutrienter til at understøtte kroppens egne afgiftningssystemer og kan derfor ikke stå inde for udelukkende at bruge faste med fx vand, vindruer og porrer (som en stakkels journalistpraktikant blev slæbt igennem).
Endvidere gjorde jeg rede for det faglige og videnskabelige fundament, jeg står for: Functional Medicine samt 20 års praktisering af ernæringsterapi. Intet af det kom frem.
Jeg oplever, at jeg blev taget som gidsel i en på forhånd bestemt dagsorden, som udelukkende havde til formål at mistænkeliggøre anden indfaldsvinkel til sundhed og sygdom end den etablerede.
Gitte Groes har mig som hendes ynglingsaversion, og du har sikkert allerede set hende flashe min bog i Go' Morgen Danmark, hvor hun hæsblæsende puster sig op over mine holdninger til sukker, fedtstoffer og vitaminer. Det går dog helt galt, når hun for åben skærm påstår, at tilskudsanbefalinger i bogen er livsfarlige og kræftfremkaldende. Det er ganske enkelt ikke rigtigt.
At mit arbejde desuden fremstillingsmæssigt bliver sidestillet med middelalderlige kure, hvor man pustede røg op i numsen eller hægtede lædersnore i nakken på folk, er næsten kun til at le ad.
Et enkelt nuanceret lysglimt i indslaget var dog Lasse Skovgaard. Hvad han måske også kunne have nævnt var, at zoneterapi og akupunktur indtil for få år siden tilsvarende blev betragtet som det rene hekseri - i dag er der tonsvis af læger, jordmødre og andet sundhedspersonale, der har taget akupunktøruddannelser og sætter nåle i folk hver dag.
Så måske ser jeg en af mine arveste kritikere til ernæringsterapi om 5 år?
Jeg kender godt modstanden og kritikken fra det etableredes hold. Der var ikke noget nyt at hente her. Og gentagelsen af den får mig ikke til at vakle i min viden om og erfaring med, hvad der virker. Der står jeg fast. Ikke fordi jeg ikke kan flyttes - hvis kritikken og argumenterne vel at mærke er i orden. Men det der blev serveret i går aftes får kun mine fødder til at synke et par centimeter længere ned i jorden. Og der står jeg indtil videre klippefast.
Har jeg noget at have det i? Tja ... 20 års god erfaring med mit arbejde, 130.000 solgte bøger og tusindvis at tilfredse kvinder og mænd som følger mine anbefalinger.
Deltag gerne i debatten her på hjemmesiden og på facebook.
|
SKREVET AF: Thorbjörg Hafsteinsdóttir | 4. marts 2009, kl. 21.35 | 0 Kommentarer | LÆS MERE
|
Jeg bliver inspireret af mennesker, som er succesfulde. Især de der har den indsigt, at succes er noget, du opnår i kraft af den du er, og den energi du investerer for at få den. Jeg bliver ikke inspireret af mennesker for hvem, succes er lig med at have kalenderen fuld af aftaler. Dem der aldrig har tid til sig selv, familie eller venner. Og hvor succes er lig med, hvor mange penge, der kan tjenes og hvor meget der står på kontoen. Hvor social kontakt ikke er kærester, familie og venner men klienter og business partnere.
Til gengæld bliver jeg inspireret af kvinder som har succes i ledende stillinger og har mod til at bruge deres feminine (læs indsigtsfulde) side af sig selv. Jeg beundrer mandlige ledere, som har indset at god ledelse ikke udelukkende handler om struktur og driftsomkostninger, men er er klar over at personlig udvikling skal stå i virksomhedsbeskrivelsen.
De personer, jeg virkelig falder for, er jer, der har modet og evnerne til at tage lederskabet på alle planer i jeres liv - både arbejdsliv, fritid, familie, kærlighed, sundhed og ernæring. Det er for mig at se den succes, der giver vitalitet og lykke. Men også en stærk karisma. Vist er det succes at have mange penge og mange samarbejdspartnere men hvis du har ofret familien på vejen, eller hvis du spiser usundt og lever imod dine behov kan det være nok så megen succes, men ringe vitalitet.
Vi bestemmer selv hvor succesfulde vi vil være, og vi definerer selv hvad succes er. Hvad er din definition på succes? Mens du tænker over det stil dig selv et par afklarende spørgsmål:
1. Nyder jeg mit liv? Det er ikke altid, livet er, som vi gerne vil have det. Men vi kan alligevel vælge dagligt at opleve glæde og lykke. Identificer hvad det er der gør dig glad og gør det til dine livsledsagere.
2. Hvordan betragter jeg udfordringer? Hvis du har det for vane kun at fokusere på problemer og udfordringer uden at spørge dig selv - hvad kan jeg lære af det her? - så er der stor risiko for, at du får ondt af dig selv og bliver i frustrationen. Hvis du i stedet betragter udfordringer som en gave og noget, du skal vokse af, får du flere muligheder i livet og måske netop det, du virkelig ønsker dig.
Jeg tror på, at forudsætningen for succes er noget så basalt som en sund sjæl i et sundt legeme. Mentalt og fysisk velbefindende er afgørende for, at vi har energien og overskuddet til at skabe succes og glæde i vores eget og andres liv.
Derfor er din vitalitet min passion! |
SKREVET AF: Thorbjörg Hafsteinsdóttir | 19. februar 2009, kl. 15.00 | 0 Kommentarer | LÆS MERE
Hvordan træner du din flyvefærdighed?
Februars rune Jera (læs her) minder os om, at det ikke er nok kun at have et mål eller et brændende ønske om fx forandring i dit liv. Når først du har nået dit mål, er du kun halvvejs i mål. For flyvefærdigheden skal trænes!
Da jeg holdt foredrag forleden dag, kom en (flot !) ung mand hen til mig i pausen. Han havde fulgt min bog , 10 år yngre på 10 uger, 100% efter at have indgået et væddemål med sin gode ven. Det var gået rigtig godt: han havde tabt 12 kg, fået meget mere energi, fået tændt lysten til at motionere og træne og et mentalt overskud, han længe havde savnet. Som sagt alt det jeg lover jer, hvis man følger 10 år yngre programmet. Nu har han et problem. Han har vundet væddeløbet - som egentlig var den største motivation for ham for at gennemføre programmet. Til trods for alle de gevinster han oplevede var viljen svag, da programmet var slut. Han var begyndt så småt at spise som før, havde allerede taget 2 kg på og energien var ikke den samme. Han klagede sin nød for han ønskede sig virkelig at genfinde gejsten og motivationen.
Det mest nærliggende var at råde ham til at indgå et nyt væddeløb. Men jeg vil hellere kaste bolden ud til dig og efterlyser erfaringer, råd, kommentar, løsninger, på hvordan du træner din flyvefærdighed! Hvad motiverer dig til at blive i din sunde livsstil?
Thorbjörg |
|
Blog Emner
Antiage
Børn
Debat
Go Green
Gode råd
Gretes blog
Karriere
Livsstil
Mad
Nyheder
Træning
Økologi
|