SKREVET AF: Nanna Ewald Stigel | 26. august 2009, kl. 13.57 | 0 Kommentarer | LÆS MERE
|
|
Du kan allerede nu tage for dig af retterne i min nye bog Spis dig yngre. Jeg har lagt to smagsprøver ud på sitet her.
De kan anbefales!
Himmelsk æblesmoothie
Kyllingemuffins
Der er flere smagsprøver på vej. Hold øje med mit nyhedsbrev. Hvis du ikke allerede får det, kan du tilmelde dig i nedeste højre hjørne på denne side. |
SKREVET AF: Nanna Ewald Stigel | 26. august 2009, kl. 13.52 | 7 Kommentarer | LÆS MERE
|
|
6-8 STK.
2 stykker kyllingebryst (ca. 300 g)
2 gulerødder
1 løg
2 æg
1 spsk Worcestershire sauce
1 spsk chilisovs
1 dl rosiner
3 tsk stødt koriander
2 tsk stødt spidskommen
2 tsk stødt kanel
2 tsk saltflager
friskkværnet peber
kokosolie, olivenolie eller smør til at smøre
muffinformene
Skær kyllingebrystet i små stykker, og kør det i foodprocessoren/køkkenmaskinen. Brug kniven.
Skræl og riv gulerødder og løg fint, og rør derefter alle ingredienser sammen.
Smør muffinforme med lidt kokosolie eller olivenolie eller smør, og fordel kyllingedejen deri. Bag kyllingemuffins i forvarmet 180-200 grader varm ovn i 30 minutter.
THORBJÖRGS KOMMENTAR
Sørg for at have et par stykker tilovers til at tage med ud af huset. Oplagt til et udfordret blodsukker og god til frokost på farten. Server med god salat, f.eks. bygsalat med pærer (se 121).
|
SKREVET AF: Nanna Ewald Stigel | 26. august 2009, kl. 13.48 | 0 Kommentarer | LÆS MERE
|
|
En kande
4 æbler
5 dl ufiltreret æblejuice
2 1⁄2 dl vand
citronsaft og skal fra 1⁄2 citron
1⁄2 tsk vaniljepulver
1 tsk stødt kardemomme
ca. 20 mynteblade
2 tsk småthakket ingefærrod
Skræl æblerne, og skær dem i små bidder. Kør alle ingredienserne i en blender på fuld power i 3 minutter, eller til det bliver til en jævn, tyktflydende saft.
Hæld saften i en kande, tilsæt et par citronskiver og isterninger, og nyd.
Thorbjörgs kommentar:
En fryd for dine smagsløg. Alle er vilde med denne æblesmoothie, og dine børn eller børnebørn vil blive salige af lykke. Den er fantastisk på en varm sensommerdag. Prøv også at blende isterningerne med. Det giver en anden skøn oplevelse.
|
SKREVET AF: Nanna Ewald Stigel | 26. august 2009, kl. 09.58 | 0 Kommentarer | LÆS MERE
|
|
Få smagsprøver fra Spis dig yngre i Alt for Damerne og Fit Living. Se de to flotte artikler her:
Alt for Damerne sammensætter uimodståelig tøsebrunch på baggrund af opskrifter fra Spis dig yngre
Fit Living serverer mine bedste brødopskrifter fra Spis dig yngre
|
SKREVET AF: Nanna Ewald Stigel | 16. august 2009, kl. 20.37 | 0 Kommentarer | LÆS MERE
|
Det var en fornøjelse, at føre to hold gæve kvinder gennem mit 10 år yngre program dette forår. Jeg glæder mig til at tage hul på kurset igen til efteråret.
Overvejer du at skifte deller, rynker og triste tanker ud med slank krop, fast hud og et lyst sind?
Så tjek ud hvad et par af forårets kursister har at sige om kurset:
Ketti Bueno Ferrer, hold 9
"10 år yngre programmet er livsændrende! Nu tror jeg på, at jeg kan leve med sund mad og motion resten af mit liv. I starten af kurset var jeg frustreret over, at jeg ikke kom på "kur" med det samme. Nu forstår jeg hvorfor: Uvanerne skulle dø én efter én... Thorbjörg er en fantastisk kvinde med en viden, man slet ikke forstår kan være i ét menneske. Jeg ville gerne gøre det hele igen og fortsætte, fortsætte, fortsætte."
Dorthe Sinkbæk, hold 9
"Det har været meget inspirerende og givende. Et spark både energimæssigt og personligt. Jeg kan rigtig godt lide, at Thorbjörg ser på både den fysiske og den psykiske del. Det har givet mig power og energi til at tage vigtige spring i mit liv.
Susanne Andersen, hold 10
"Et fantastisk kursus. Meget inspirerende. Det rykker. Jeg fik modet til at gøre det, der vil hjælpe mig og indsigt til at vide, at det kan lade sig gøre. Thorbjörgs inspirerende videndeling, hendes eget strålende eksempel og ikke mindst 'fællesskabet' om projektet, fungerede rigtig godt. Jeg ville gerne fortsætte i al evighed ... nej, faktisk har kurset haft en passende længe, men jeg vil savne det"
Ann Sofie Aarøe, hold 10
"Kurset har givet mig en helhed og samlet trådene for mig. Især omkring biokemi og samspil i kroppen. Jeg har været glad for gruppen. De andre kursister har givet mig meget. Stor inspiration, varme, kærlighed, støtte og troen på mig selv"
|
SKREVET AF: Nanna Ewald Stigel | 14. august 2009, kl. 09.52 | 0 Kommentarer | LÆS MERE
|
|
Ny kan du samle appetit til udgivelsen af Spis dig yngre og se et par af billederne fra bogen på min hjemmeside.
Tjek dem ud her.
(du skal scrolle lidt ned på siden for at se dem)
|
SKREVET AF: Nanna Ewald Stigel | 11. august 2009, kl. 11.46 | 0 Kommentarer | LÆS MERE
|
|
Glæd dig. Om kort tid udkommer min nye bog: Spis dig yngre. Alletiders kogebog for dig, der gerne vil lave super sund anti-age mad - uden at gå på kompromis med smag og nydelse.
I Spis dig yngre får du over 96 opskrifter på god, velsmagende mad, som sender energi og kærlighed til din organisme.
Ved at spise de fødevarer, kroppen forstår, vil den belønne dig med velvære, bedre udseende og masser af energi. Du kan rent faktisk spise dig yngre og undgå træthed, slap hud, deller, hovedpine, poser under øjnene, humørsvingninger og oppustet mave. Og vi taler ikke kedelig klidmad her. Spis dig yngre byder på smag, saft og kraft.
Opskrifterne i Spis dig yngre er bygget op omkring:
- Essentielle anti-age næringsstoffer
- Sunde fedtstoffer til hud og hormoner
- Udvalgte råvarer der booster immunsystemet
- Gode proteiner til krop og balance
- Grøntsager og frugt i alle regnbuens farver
Bogen er desuden krydret med både gode råd, sunde tips til og fakta om, hvordan din mad kan gøre din krop yngre, din hud fastere og give dig mere overskud.
Spis dig yngre udkommer den 27. august 2009 på Politikens Forlag.
|
|
Blog Emner
Antiage
Børn
Debat
Go Green
Gode råd
Gretes blog
Karriere
Livsstil
Mad
Nyheder
Træning
Økologi
|