|
|
Uge 2
I min første uge med dette Thorbjörgske program lavede jeg så meget mad på én dag, at jeg nærmest havde mad til resten af ugen.
I denne anden uge har jeg været træt, men alligevel holdt fast i den gode mad med næb og kløer. Jeg regner med at trætheden skyldes, at min krop og hjerne nu er ved at slippe af med alt det skidt, jeg tidligere har fodret den med. Men jeg har altså haft lidt mere rod i madplanen (eller for at være ærlig – ingen mad plan) i denne anden uge. Jeg har flere dage spist det samme til frokost og aften, men jeg er klar over, at det er gamle mønstre, som jeg skal arbejde med! Og så skal jeg øve mig i at spise til faste tider (også mellemmåltiderne), i stedet for at vente til jeg bliver så sulten, at jeg spiser dobbelt så meget, inden jeg bliver mæt.
I denne uge har jeg kun lavet mad fra ”Spis dig yngre” bogen. Jeg har lavet:
- Rodfrugtrösti de var ok, men kan godt blive bedre. Næste gang vil jeg lave dem fladere og krydre dejen mere, jeg holdt mig til de laveste mål denne gang.
- Broccolishaken er jeg stadig rigtig glad for – mums en rigtig ”pick me up” drik. Bilder mig ind, at jeg kan mærke, hvordan vitaminerne fra broccolien indtager min krop.
- Tomat-dadelchutney smagte rigtig dejligt, både til Kyllingmuffins og Lammedeller.
- Lammedeller som smagte dejligt både varm til aftensmad og kold til frokost næste dag med Rødkålssalaten som var dejlig frisk, Tomatchutney og Rodrugtrösti.
- Jeg prøvede også Karrycremedip – lækker !
Jeg har allerede fået synligt pænere ansigtshud. Sover bedre og er begyndt at drømme. Og så har jeg haft en åbenbaring – det jeg er plaget af er ikke så meget stress, som det er angst –– det er hvad 8 kg sukker har gjort ved min hjerne – og jeg føler tågen letter. Jeg kom i tanker om en bog, jeg har brugt for mange år siden ”Føl frygten – og gør det alligevel” af Susan Jeffers. Jeg fik læst lidt i den om aftenen og allerede næste dag havde jeg det meget bedre. Mystisk, men jeg ved at overforbrug af sukker kan forstærke angst – selv på Angstforeningens hjemmeside kan man nu læse at sukker frarådes
Jeg har nu været sukkerfri i to uger og vil lave en madplan for næste uge og kun købe ind fra listen. Før i tiden gik jeg ofte ind i et supermarked, gik lidt rundt og tog ting ned fra hylderne, som jeg tænkte, at vi kunne få brug for. Det skete at jeg havde købt slik for et lige så stort beløb som jeg havde købt mad...
Og det bringer til spørgsmålet: ”Er det ikke dyrt at spise på Thorbjörgs måde ?” Jeg kan kun svare for mig selv og for mig er det ikke dyrere. Faktisk tror jeg det er billigere, når jeg trækker alt det slik og is fra, jeg plejer at fylde mig med. Og jeg har det bare SÅ godt med at vide, at alt jeg spiser er sund og nærende mad, som min krop har brug for og elsker, i stedet for dagligt at putte ting i munden, der fungerer som gift for min krop og for min hjerne!
Jeg har helt klart fået mere ro på, er mere tålmodig og når alligevel alt det, jeg skal. Prøv det !! Jeg havde en aften hvor sukkermonsteret drillede, der lavede jeg mig en portion hirsegrød, dvs. jeg har også lavet store portioner grød, som er frosset ned i små poser, så jeg tog en portionspose op og optøede den i lidt sojamælk. Jeg kom en halv banan skåret i små stykker i, som kogte med (det gav en dejlig sød smag), og en spiseskefuld hørfrøolie, da jeg havde hældt grøden op i en skål. Jeg blev dejlig mæt på en ikke proppet måde, og sukkermonsteret forsvandt. Fantastisk at en sukkertrang som har drevet mig stort set hele mit liv, forsvandt på en uge !
Jeg kom ud at gå alle dage undtagen en, hvor jeg løb J
Uge 3:
Jeg føler helt klart at min energi er på vej op J
I denne uge havde jeg to større udfordringer. Den første var da jeg havde besøg af filmholdet, som skulle filme lidt ”hjemme hos os”. De havde taget to bøtter af min yndlings is med, som jeg skulle spise af til ære for kameraet. Det bekymrede mig ikke, og da jeg spiste af isen ventede jeg bare på at jeg kunne stoppe. Jeg kunne godt mærke at isen havde en lækker konsistens, og der var de velkendte kagestykker, men der skete bare ikke noget i mig, intet kick, intet sug efter mere. Hvilken befrielse at være fri. Var det samme sket for 2 uger siden, ville jeg have tømt begge isbøtter og have slikket skeen, da de var tomme.
Den anden udfordring var da børnene i weekenden gerne ville, at vi skulle bage en kage – familiens yndlings chokoladekage. Jeg tog flere stykker, ikke fordi det smagte uimodståeligt, men fordi jeg bare ikke kunne tro at det ikke gjorde. Efter flere stykker uden det gammelkendte kik gav jeg op. Jeg prøvede igen næste dag med et lille stykke – samme resultat – intet kik. Så nu er jeg ikke længere fristet af et stykke chokoladekage – ret flot af en kvinde som ikke har været bleg for at røve mine børns julekalender, når chokolade trangen kommer over mig !
Det eneste nye jeg har prøvet i denne uge har været Kylling i kokos (Spis dig yngre), som smager rigtig lækkert. Også denne ret lavede jeg en stor portion af, som jeg har frosset ned i små poser, lige til at optø i gryde på få minutter.
Jeg har dog også lavet alternativer, som Thorbjörg opfordrede mig til, da jeg mødte hende - ”Har du ikke det som står i opskriften, så tag noget andet”. Så jeg har lavet Rødkålssalat, nu med hvidkål og Broccolishake, nu med spinat. Begge dele smagte dejligt.
Jeg er blevet gladere for min krop. Måske er det lidt løgn hvis jeg siger, at jeg nu er ligeglad med om jeg ikke taber mig, fordi jeg bare har det SÅ godt med min krop som den er – ok så, men kun en lille smule. Jeg er faktisk ikke så hård mod min krop som jeg nu kan se, at jeg var tidligere. Jeg tænker, at det er fordi den er så fuld af kærlighed fra al den kærlige mad, jeg putter i den J Jeg ved det ikke, men sådan har jeg det nu.
Et par tips:
- Hvis du køber en stor klase bananer, som alle modner på samme tid, kan du skære dem i små stykker og fryse dem i beholder eller frostpose uden skræl. Så har du altid banan til din smoothie eller shake .
- Hvis jeg føler lidt trang til slik (ikke is den er helt væk), laver jeg en Broccoli shake som smager dejligt sødt og er mættende – prøv den, den virker !
|
Kommentarer (3)
Held og lykke
Dorthe