Igen trækker jeg Kano. En rune som symboliserer "åbning", en vej ud. Og passer det ikke meget godt til temaet i dette nyhedsbrev?
Dyrk ikke smerten, slip den og se nye muligheder. Jeg ved det kræver mod. Og jeg ved du kan gøre det.
Kano symboliserer "døden" for et venskab, forhold, partnerskab eller en del af dig selv, du ikke er tjent med. Det kan være den side, der holder fast i gamle men ubrugelige mønstre som for eksempel at dyrke smerten.
Kano minder dig om at opgive det, give slip og være parat til at træne indre styrke og stabilitet. Selvom det kan være smertefuldt så pas på ikke at falde tilbage i det gamle. Der venter dig en ny indsigt, hvor det er meget nemmere og ikke mindst sjovere. Det lover jeg dig!
Held og lykke!