Jera er månedens rune i august. Den symboliserer høst og en cyklus som begynder eller slutter. At trække denne rune giver god mening for den minder os om, at der er ingen nemme løsninger, og at det i det lange løb ikke er effektivt at springe over hvor gærdet er lavest. Vi kender alle en "quickie", det hurtige fix som giver en kortvarig rus og tilfredsstillelse. Men som ikke holder i længden.
Når du planter et frø, handler det om at give det tid til at spire, vokse, udvikles og blive til en blomst, broccoli eller en smuk solmoden tomat, som du efter en tid kan høste og nyde. Det nytter ikke noget at gå ud i marken og med iver hive planterne op, før de er modne og klare til at spise. "All good things comes to those who wait".
Jeg har efterhånden god erfaring med at væbne mig med tålmodighed og have tillid til at det, der skal komme kommer. På den måde får jeg høstet cykler, som bliver "fjernet" fra mit hjem, nøgler jeg mister, kærlighed som jeg virkelig ønsker, opgaver, venner og ikke mindst liv uden sukker og andet crap. Sådan da.
Det begynder med et frø. Er du parat til at plante et for dig og tage det første skridt mod den, du virkelig ønsker at være. Vil du værne om det, vande det, tilse det og nære det, så du om tre måneder kan høste den skønneste frugt, du kan nyde resten af livet?
Meld dig til 10 år yngre programmet nu, og så dit frø.