Årets første rune er "min" rune: Gebo. Den har jeg tatoveret på min venstre arm for mange år siden, hvor den gav rigtig god mening for mig. Det gør den stadig - om end i en anden tolkning.
Gebo indikerer, at forude har du mulighed for at indgå i et forhold eller et partnerskab. Det kan være et kærlighedsforhold, et forretningsforhold eller hvilken som helst anden type forhold. Gebo minder os om, at vi ikke skal kaste os hovedløst ind i partnerskaber, da ægte og sande forhold kun kan forenes af to separate, selvstændige og ligestillede væsener. Så spørg dig selv, om du er klar til det. Om du har hele dig med.
Gebo kan også betyde en spirituel forening med et højere selv. Du behøver ikke at gå i baglås over, at nu bliver det for mærkeligt. Faktisk er det ikke så mystisk endda. Som jeg ser det, er det højere selv den del af os, som ikke er styret af vores ego. En indre stemme som ved, hvad der er bedst for os, men som vi ikke altid er så gode til at lytte til, fordi vi er mere optagede af at lytte til vores højtråbende ego, der ofte er styret af frygt, selvsabotage og negative forestillinger. At indgå partnerskab med din bevidsthed er ikke det værste du kan gøre til din målsætning i 2010.
Du kan gøre det på mange måder, men en vigtig forudsætning er at være klar og fokuseret, så du kan høre og mærke din egen bevidsthed. Det er svært, om ikke umuligt på stoffer som fx tilsat sukker, hvidt brød og slik eller overflod af alkohol. Jeg af alle er klar over, hvor streng en hersker sukker kan være og hvor meget det kan blokere for nærhed med selvet og resten af verden. Derfor har jeg lavet sukkerafvænningskurser til dig, som en gang for alle vil give slip på konfuse og selvdestruktive tanker, forvirring, ked-af-det-hed, aggressioner, træthed, lede ved motion, gamle mønstre og historier om uduelighed, mangel på selvdisciplin, overvægt, deller, oppustet mave, appelsinhud og bumser. Læs mere om SugarFREE her.