Kano er månedens rune i september.
Kodeordet for runen er åbning, ild og fakkel.
Kano symboliserer en åbning eller lyset i det mørke, som har sløret dele af dit liv. Vejen ud af mørket er ledsaget af faklen. Den giver dig mulighed for at se, hvad der virkelig er vigtigt og give dig det fokus, som er nødvendigt for al ny begyndelse. Desto mere lys du har, desto bedre kan du skelne mellem det, du har brug for og lyst til, og det der ikke virker for dig, det du kan fravælge. Al rejse starter med et første skridt. Hvis du har opereret i mørke, er der nu lys nok til at se, at patienten på operationsbordet måske er dig selv.