Opskrifter
Aftensmad
Alt godt fra havet
|
|
- Uden mælk
- Uden gluten
- Uden sukker
Herlige og hurtigt tilberedte skalddyr. Nyd dem sammen med en grøn salat.
2-3 personer
1 pakke frosne, optøede kammuslinger
1 pakke store frosne, optøede rejer
Sådan gør du:
Anret alle på ildfast fad. Lidt citronsaft, salt, olivenolie , finthakket salvie og persille .
Forvarm ovnen til 180°C og bag i max 10 min. Server med det samme!
|
Aubergineruller med ged
|
|
Masser af gavnlige vandopløselige fibre fra aubergine og byg. Blodsukkervenlig slankemad. Hvis du ikke bryder dig om gedeost, så brug hytteost i stedet for. Selvom jeg nu ikke er meget for at anbefale et mælkeprodukt.
Sæt gerne perlebyg i blød dagen før.
2-4 personer
1 stor aubergine
1 dåse smørbar gedeost
1/4 rødløg
2 dadler skåret i meget fine skiver
1 bundt purløg
5 blade frisk mynte, citronmelisse eller lime blade
1/2 til 1 spsk citronsaft (smag dig frem )
1 dl perlebyg eller hel havre
Kanelpulver og stødt gurkemeje
Kokosolie
Læg 1 dl byg (perlebyg) eller hele havre i blød natten over i vand og og en stænk citronsaft. Kog i iblødsætningsningsvandet i 20 min. Tjek at den ikke brænder på. Put en smule salt i vandet. Når den er kogt, skal der lidt koldpresset olie over, så den ikke tørrer ud.
Auberginen skæres i 1/2 cm tykke skiver på langs.
Ovnen stilles på grill. Anret aubergine-skiverne på en rist. Pensl dem med lidt kokosolie, kanelpulver og gurkemeje. Grill dem i ca. 5 min på hver side.
Afkøl dem, mens du hakker løget meget småt. Skærer purløgen fint. Hakker citronmelissen. Og skærer dadlerne fint.
Bland det hakkede sammen med gedeosten .Til sidst blander du de afkølede byg i og smager til med citronsaft.
Kom en klat af gedecreme på hver skive aubergine og rul dem sammen. Nyd sammen med grøn salat fx en masse frisk spinat med appelsinbidder. |
Azuki bønner med druer og oliven
|
|
- Uden mælk
- Uden gluten
- Uden sukker
God mættende salat.
2-4 personer
2 dl tørrede bønner fx azuki bønner eller 1 dåse bønner fx azuki
1 dl grønne oliven uden sten og skær dem i halve på langs
2 dl mørke druer uden sten eller halverede og udstenede
2 dl grønne druer uden sten eller halverede og udstenede
2 spsk koldpresset extra virgin olivenolie
1 spsk koldpresset hørfrøolie
1 spsk tamari soya
1 spsk citronsaft og fintreven skal af 1/2 økologisk sitron
1 rød chilipeber skåret i fine strimler
salt og friskkværnet sort peber
1 bundt brøndkarse
hjulkroneblomster til pynt (hvis du kan finde dem)
Sådan gør du:
Læg bønnerne i blød natten over. Kog dem i 1 time.
Pisk følgende ingredienser sammen i skål: olier, soja, citronsaft, salt og peber.
Bland oliven og druer sammen med bønnerne og vend dem i dressingen og lad salaten hvile lidt.
Lige før du serverer den kommer du brøndkarsen i med let hånd og pynter med hjulkroneblomster, som sagtens kan spises.
|
Brun sovs med lidt særlig smag
|
|
- Uden mælk
- Uden gluten
- Uden sukker (næsten –det afhænger af hvilken chokolade, du bruger)
4 personer:
4 dl vand
1 spsk. grøntsagsboullion
1 løg
1 gulerod
½ persillerod eller pastinak
1 tsk. stødt nellike
½ tsk. peber
½ tsk. rosa peber
100 g hakket 70 % eller sukkerfri chokolade
Kokosolie og olivenolie til stegning
Sådan gør du:
Finhak gulerod og persillerod. Steg det i olivenolie og kokosolie sammen med krydderier.
Tilsæt 2 dl vand + 1 spsk. grøntsagsboullion.
Hæld det hele i blender, og kør på fuld tryk.
Hæld det tilbage i gryden.
Tilsæt resten af væden, hvis saucen er for tyk.
Hæld vandet ved, og kog op. Tilsæt chokoladen den varme sovs.
|
Bønne salat med fyrige fribre
|
|
- Uden mælk
- Uden gluten
- Uden sukker
En mavevenlig salat som indeholder to slags fibre i gode mængder, stærke antioxidanter, gode fedtstoffer og masser af god smag. Nyd den som er frokostsalat, evt. i selskab af aubergineruller med gedeost.
2 personer
3 håndfuld spæde spinatblade
1/2 mellemstor fennikel skåret i papirstynde skiver; riv evt. på rivejern
1 dåse økologiske kidneybønner, kikærter eller anden bælgfrugt
1/2 glas soltørrede tomater i koldpresset olivenolie
1 gulerod, skrællet med tyndskræller i tynde strimler
2 spsk ekstra jomfru olivenolie
1 fed hvidløg
2 spsk citronsaft og reven skal af 1/2 økologisk citron
1 spsk balsamiko eddike
1/2 tsk kanelpulver
2 –3 spsk ristede græskarkerner
salt og peber
Bland alle ingredienser sammen i en skål og nyd.
|
Culotte med smertelindrende nelliker
|
|
- Uden mælk
- Uden gluten
- Uden sukker
Det skal du bruge
1 mellemstor culottesteg
2 spsk hele nellikker
havsalt og friskmalet sort peber
4-5 rødløg, halveret to gange
1/2 L vand
Sådan gør du
Du skal bruge en rømertopf lergryde eller anden ildfast gryde med låg. Anbring løgene på bunden. Stegen gnides ind i salt og peber og stik nellikerne i fedtsiden på stegen, så den ligner et pindsvin. Læg stegen på løgene. Tilsæt vandet. Sæt låg på gryden og hvis det er en lergryde skal den i kold ovn, 250°C i 2-3 timer. Du får en helt fantastisk mør, saftig og velsmagende steg.
Brug fonden til at lave sovs af og jævn den med maizena eller rismel. Eller brug fonden til suppe. Server med løgene.
|
Culottesteg med fisterløgsovs
|
|
- Uden mælk
- Uden gluten
- Uden sukker
Smager godt med brune ris, rodfrugtchips og en salat til.
4 personer
1 stor culottesteg med fedt
4 store rødløg, pillet og skåret i kvarte
4 hele fed hvidløg flækket på langs
Hele gulerødder flækket på langs
1 skyllet appelsin i skiver
10 allehånde eller 1 tsk. stødt
2 laurbærblade
2 tsk. rosmarin
1 knsp. vaniljepulver (endelig ikke vaniljesukker) fra Urtekram
Lidt salt
Sådan gør du:
Rids overfladen på culottestegen.
Læg hvidløg ned i rillerne. Det skal helt ned i kødet for at give smag.
Gnid med salt, peber og rosmarin på hele culotten.
Læg gulerødder, appelsiner, laurbærblade samt de kvarte, pillede løg i bunden i Römertopfen, og drys med stødt allehånde.
Vand ved. Vandet skal dække 3 centimeter af bunden af stegen.
Römertopfen stilles i kold ovn på 250 °C. Den skal have 1½ time, men bliver helt fantastisk, hvis den får lov at stege videre i 3 timer.
Tag stegen ud. Fisk gulerødder op, og læg til side.
Løg og væde samt 2 skiver appelsiner blendes i blenderen til en jævn sauce, som serveres til kødet.
Drys med bredbladet persille, og pynt med resten af appelsinskiverne inden servering.
|
En sej D vitamin bombe!
|
|
- Uden mælk
- Uden gluten – hvis du bruger boghvedemel i stedet for spelt
- Uden sukker
4 personer
3 til 4 sej fileter (fra din fiskehandler eller køb de frosne fra fx Irma)
Saften af 1 citron
Panering
1 dl fuldkornsspelt eller boghvedemel
Havsalt og friskkværnet sort peber
1 pisket æg
Smør og kokosolie 1:1 til stegning
Sådan gør du:
Sejen skæres i passende stykker og dryppes med citronsaft og opbevares i køleskabet natten over. De vendes først i det piskede æg og så i fuldkornsspelt blandet med salt og peber. De steges i to minutter på hver side i fedtstoffet.
Serveres evt med en klat økologisk mayonnaise fra fx machandel som kan købes i mange supermarkeder. Rør den sammen med lidt Dijonsennep. Smager rigtig godt til fiskefileterne.
|
Enkel tomatsuppe
|
|
- Uden mælk
- Uden gluten
- Uden sukker
Smager som den legendariske Campbells tomato soup!
4 personer
1 flaske Mosede Tomater fra Urtekram eller gennem www.helsebasen.dk
1/2 glas koncentreret Tomatpure fra Urtekram
1 dåse øko kokosmælk for eksempel Biona Organic Coconut Milk
[removed][removed] t;1/2 tsk muskatnødpulver (bedst frisk revet)
salt og frisk kværnet sort peber
Kom de mosede tomater i gryden og varm den op sammen med pure. Når det småkoger tilsæt kokosmælk og muskat og smag til med salt og peber. Så enkelt er det og smager såååå godt! Kan med fordel proteinberiges med 1 dåse kidney beans (uden sukker og ikke bruge væsken som de ligger i ) eller en håndfuld rejer.
|
Fyldte peberfrugter
|
|
- Uden gluten
- Uden sukker
- Kan laves uden mælk - se nedenfor...
Smager for godt sammen med grøn salat til kød eller fisk.
4 personer som tilbehør
8 peberfrugter
4 dl brune ris (læg evt. i blød natten over med lidt citronsaft i vandet)
1 revet løg uden skal
1 skrællet, revet rødbede
100 g pinjekerner, som du tørrister på panden
100 g mandler
100 g valnødder
2 tsk. stødt koriander
1 bdt. hakket, frisk koriander
1 bøtte gedefeta, hvis du kan tåle det. Hvis du ikke tåler det, så brug 3 æg og 4 dråber fish-sauce uden gluten og E-numre i stedet.
1/2 dl olivenolie Salt og peber
Sådan gør du
Kog risene. Hvis de har ligget i blød natten over, skal de koge i halvt så lang tid, som der står på pakken.
Smuldr gedefetaen, hvis du er en af de heldige, der tåler mælkeprodukter.
Bland de hakkede ris, olie, løg, reven rødbede, nødder, pinjekerner, krydderier og eventuelt gedefeta eller erstatningen (se ovenfor) og lidt salt og peber.
Skyl peberfrugterne, skær et lille låg af toppen, fjern kernerne, og fyld dem med blandingen.
Stil peberfrugter på bagepapir i forvarmet ovn på 180 °C.
De skal have 20-30 minutter.
|
Grønne asparges med æg eller rejer
|
|
Denne ret egner sig godt til en lørdag eller søndag på slap linie. Den er hurtig at lave, er protein- og fiberrig – og dermed god til blodsukker og forbrænding. Nyd den evt sammen med grøn te brus. Du kan servere dem kolde eller lune.
2 personer
2 bundter grønne asparges
3-4 æg
1 dåse Soignon Fromage de Chevre (gedesmørreost) (fleste supermarkeder har dem)
1/2 brev grøn te pulver; Original Green Tea Powder
1/2 tsk gurkemeje
2 tsk citronsaft
1 tsk reven skal af økologisk citron
Frisk malet sort peber
1 dl fint hakket bredbladet persille
Sådan gør du
Kog æggene i 8 til 10 min til de er hårdkogte og køl dem i koldt vand. Pil dem og hak dem med en gaffel. Bland alle de øvrige ingredienser sammen og smag til med peber. Evt. lidt salt.
Asparges skylles og roden skæres af. Bring 1 liter vand i kog og put asparges i den og kog i max 4 min. De skal ikke være slatne men stadig have lidt bid. Hvis du vil servere dem kolde så kom dem straks i koldt vand og afkøl dem men de vil også bevare den flotte grønne farve.
Kom en god klat æggecreme på miden af aspargesene og server.
|
Grøntsagstærte med laks + æg
|
|
- Uden mælk
- Uden gluten
- Uden sukker
Server med salat.
4 personer
Fyld
150 g røget laks uden sukker og E621 (Vegetarversion: Brug tofu)
1 fennikel i tynde flager
1 æble i små tern
1 pillet og finthakket løg
Revet peberrod, ca. 1 spsk.
4 æg
1 dl rismælk uden sukker
2 tsk. fennikelfrø, pulveriseret i morter eller elektrisk kaffemølle
4 dråber fish-sauce uden E-numre og gluten (lidt sukker er o.k.)
Reven skal uden det hvide og saften fra 1 citron
Salt og peber
2 tsk. dijonsennep fra Urtekram
Lidt olivenolie til stegning ved svag varme
Tærtedej
400 g dampede eller bagte søde kartofler
2 æg
75 g hirsemel
2 spsk. olivenolie eller kokosolie fra Din Sundhed
1 tsk. stødt fennikel (frø stødt i morter eller kaffekværn)
1 tsk. salt
4 spsk. sesamfrø eller hørfrø
Kartoflerne bages eller dampes let. De skal ikke være opløste.
Mos kartoflerne fint med en gaffel.
Bland de øvrige ingredienser i, og saml dejen.
Dette er en dej, der skal lægges som klatter og presses sammen til en dej. Den er ikke medgørlig som almindelig tærtedej.
Lav dejen.
Beklæd tærteform med dejen i en smurt tærtefrom. Brug olivenolie.
Steg snittet fennikel, løg, æble og fennikelfrø. Du kan male frøene i kaffemølle eller morter.
Smag til med salt og peber.
Pisk æg med rismælk, citronsaft, skal, fish-sauce, sennep, lidt salt og peber.
Skær den røgede laks i fine, mundrette strimler.
Anret grøntsagerne i forbagt tærtebund, laksen over.
Hæld æggemasse over.
Bag i ovnen i 25 minutter ved 180 °C, eller til æggemassen er brunlig.
|
Hummus
|
|
- Uden mælk
- Uden gluten
- Uden sukker
2-4 personer
1 dåse kikærter, www.helsebasen.dk
2 spsk. tahin (sesamsmør) fra Urtekram
2 spsk. peanutbutter med top, for eksempel fra Urtekram eller ekstra tahin eller mandelmos
4 spsk. koldpresset jomfruolivenolie
Reven skal uden det hvide og mindst 4 spsk. saft af 1 stor citron
Salt efter smag og behag
1 knsp. cayennepeber
Hæld vandet helt fra kikærterne.
Kom dem sammen med de øvrige ingredienser i en blender eller en køkkenmaskine (foodprocessor), og kør maskinen til hummusen er helt blød, jævn, tyk og smørbar.
Kan opbevares i køleskab med låg på i op til 5 dage.
Brug som smør på brød, dip til alle slags rå grøntsager og som pålæg.
Tip!
Hvis du ikke kan tåle peanuts, kan du bruge ekstra tahin eller mandelsmør i stedet.
|
Islandsk kødsuppe til trætte binyrer
|
|
- Uden sukker
- Uden mælk - hvis du udelader Skyr
Hvis du er ikke til al det snitteri og det skal gå hurtigt kan du sagtens bruge Irmas økologiske rodfrugtbalanding til suppen.
Til 4 personer
1 1/2 L vand
1 stk lamebov eller del af ryg, eller andre lamseben
2 gulerødder, skåret i skiver eller strimler
1 lille kålrabi, skrællet og skåret i skiver og halveret
1 lille sellerirod
1/2 fennikel snittet fint
1 løg, skåret i skiver
3 fed hvidløg, skrællede
1 spsk friske timianblade
Havsalt og friskmalet sort peber
1 1/2 dl hel byg fra fx www.urtekram.dk
1 dåse islandsk ren skyr (mælkeprodukt som ligner græsk yoghurt), hvis du kan tåle mælkeprodukter.
Sådan gør du:
Lammekød koges i mindst 2 timer med lidt salt men kan godt tåle et par timer mere så at al kraft bliver kogt ud af benene ud i suppen. Skum suppen (fjern al snask der flyder ovenpå). Tag kød og ben fra gryden og læg til side til senere.
Kom rodfrugtene i fonden og kog dem møre i ca 20 min sammen med timian.
Smag supper til med salt og peber. Kom kødet i gryden igen de sidste par min af kogetiden.
Læg byg i blød i vand som dækker sammen med 1 spsk citronsaft eller 1/2 spsk eddike i nogle timer. Kog dem i lammefonden sammen med rodfrugterne i 20 min.
Server suppen rygende varm og top den med en klat islandsk skyr. Den smager fantastisk godt på en mørk og kold vinterdag og endnu bedre dagen efter. Den er smækfyldt med beroligende mineraler og proteiner.
|
Jeanettes proteinsalat
|
|
- Uden mælk
- Uden gluten
- Uden sukker
Denne salat har jeg designet til én af mine God Morgen TV piger som er vegetar. Den giver energi og stabilt blodsukker. Der er nok til et par veninder også.
3 personer
4 spsk. koldpresset rapsolie
Reven skal og saft af 1 økologisk citron
1 spsk citrongræs (bank den først og skær i bitte små skiver)
1 tsk Maldon Sea Salt (eller andet godt salt)
½ tsk stød kardemomme
100 gram saftige abrikoser fra Urtekram www.helsebasen.dk
1 bakke spæde spirer fra dit lokale supermarked
400 gr (2 dåser) bønner (nyrebønner eller andre), fri dem for væske
2 appelsiner, uden skræl og den hvide hinde, skæres i mundvenlige stykker
12-15 jordbær skåret i skiver på langs
1 glas Tofu som du skærer i tern og marinerer med soyasovs/tamari
En håndfuld friske krydderier; citronmelisse, basilikum eller persille, hakket groft.
Kom olie, citronsaft og skal, citrongræs, salt, kardemomme og abrikoser i en blender og kør den til du har en cremet, lidt tyk dressing. Kom de øvrige ingredienser i en skål og bland med dressingen
Top med det grønne og server. Hvis du vil spise resten i morgen så giv den friske jordbær. Så smager den bedst.
|
Juleagtig and med det hele
|
|
- Uden mælk
- Uden gluten
- Uden sukker
4 personer
1 stk. vildand, perlehøne eller 2 store stk. andebryst
1½ appelsiner, skåret i skiver
400 g frosne grønne ærter (gem de resterende 100 g til senere)
1/4 liter vand
1/2 karton sojafløde fra Naturli’
Saften fra 1/2 appelsin
1 spsk. kokosolie fra
Krydderier (se nedenfor)
Parter anden, eller få din slagter til at gøre det for dig.
Gnid andestykkerne med groft salt og friskkværnet sort peber, og brun dem i kokosolie eller andefedt i en gryde sammen med 3 laurbærblade, 15 hele nelliker, 10 enebær, 1 stk. stjerneanis eller 1 teskefuld fennikelfrø.
Steg anden færdig i en 200 °C forvarmet ovn i 15 minutter, og vend den, og steg færdig ved lavere ved 160 °C 20-40 minutter alt efter størrelse. Store ænder skal have mere.
Brun appelsinskiverne og de grønne ærter i fedtet i gryden. Hæld vandet ved, og lad det simre i 20 minutter. Der skal eventuelt mere vand ved.
Fjern laurbærbladene. Blend det hele i en blender, og kør, indtil du har en jævn og blød konsistens. Kom sovsen tilbage i gryden, og smag til med appelsinsaft, salt og friskkværnet sort peber.
Kom resten af de grønne ærter (optøede) i sovsen og sojafløden i lige inden serveringen.
Stjernerødkål uden sukker
500 g fintsnittet rødkål
1 liter ufiltreret æblejuice
2 hele stjerneansis
1/2 muskatnød
Stjerneanis og muskatnød kværnes i en elektrisk kaffekværn eller stødes fint i en morter
3 dl æblecidereddike
1 tsk. havsalt
1/2 vaniljestang, finthakket
1 spsk. finthakket ingefærrod
1 knsp. friskmalet sort peber
Alle ingredienser skal i gryden og koges i 25 minutter. Kan holde sig i flere dage på køl. Varm den op, når den skal spises sammen med anden.
Himmelsk rosenkål i mangocreme
Lav en stor portion. Den kan sagtens holde sig i nogle dage på køl.
400 g rosenkål, fintsnittet i en foodprocessor, eller skær dem fint.
Reven skal og appelsinkød fra 2 appelsiner, skrællet, pillet helt fri for det hvide og skåret først i skiver og derefter hver skive skåret i 4 stykker.
75 g tørrede tranebær eller rosiner.
Bland sammen, og server med:
Mangocreme
1 moden mango, skrællet og skåret i små bidder
6 spsk. koldpresset jomfrurapsolie
2-3 spsk. citronsaft
1 knsp. havsalt
Blend i en blender eller med stavblender, indtil konsistensen er cremet og blød. Rør cremen sammen med kålen. Kan med fordel laves dagen i forvejen – det bliver den bare bedre af.
|
Julekalkun med abrikoser i maven
|
|
- Uden mælk
- Uden gluten
- Uden sukker
Nok til ca. 4 -6 personer:
1 lille kalkun eller 1 stor hanekylling
1 knoldselleri, skrællet og skåret i grove stykker
2 stk. mellemstore søde kartofler, skrællede og skåret i grove stykker
1 stort løg, skrællet og skåret i både
1 pose tørrede usvovlede abrikoser fra fx Urtekram
1 spsk. stødt korianderfrø
2 kanelstænger
1 spsk. stødt spidskommen
1 tsk. stødt muskat
Maldon Sea Salt flager (eller andet godt salt)
Friskkværnet sort peber
Reven skal og saft af 1 økologisk citron
3 tsk. god karrypulver
Sådan gør du:
Gnid kalkunen ind i karrypulver og salt
Skær abrikoserne i små stykker og bland dem med rodfrugten, løg og de stødte krydderier, lidt salt og peber.
Fyld kyllingen/kalkunen med ca. 1/3 af blandingen og anbring resten sammen med de to kanelstænger i bunden af en Römertopf (en tysk lergryde med låg) eller tilsvarende gryde. Tilsæt den revne citronskal og halvdelen af saften. Placer kyllingen/kalkunen oven på. Hæld vand ved så meget at det dækker 1/3 af kyllingen/kalkunen. Sæt låg på og stil gryden i en kold ovn. Tænd på 250°C og bag kyllingen/kalkunen i 1½ time. Måske lidt længere – afhængigt af størrelsen.
Skrab indholdet ud af kyllingen/kalkunen med en ske. Pak den ind i folie og viskestykke til lidt senere. Grøntsagsblandingen blendes i en blender sammen med væsken. Det bliver til en forholdsvis tyk mos. Brug noget af den til:
1. Sovs til kyllingen/kalkunen
Server også brune ris og god salat ; dyk ned i nogen af mine andre opskrifter som inspiration.
2. Dip til snacks / mellemmåltider
Når mosen er afkølet brug den som dip for bladselleri
3. Dejlig kraftig reje suppe
Spæd den tygge suppe/mos op med 1 stor dåse kokosmælk og ½ dåse vand samt mere citronsaft. Varm suppen og lad den koge op. Tilsæt 400 gr. frosne rejer og lad dem tø op i den varme suppe. Server med hakket frisk koriander.
|
Kold fennikel sommersuppe
|
|
- Uden sukker
- Uden mælk
- Uden gluten (hvis du da ikke vil nyde suppen i selskab med en skrive fuldkornsspeltbrød)
2-4 personer
1 stk fennikel, skåret i grove stykker
1 hvidt løg, skrællet og skåret i grove stykker
2 spsk kokosolie
1 spsk æblecidereddike eller hvidvinseddike
½ tsk stødt fennikelfrø
1L vand
½ spsk Herbamare grøntsagsboullion www.helsebasen.dk
1 spsk jomfruolivenolie
Friskmalet hvid peber
Sorte oliven
Det gør du:
Varm olien i en gryde og svits fennikel og løg. Tilsæt eddike og stødt fennikel.
Tilsæt vandet og boullion og kog suppen i 30 min.
Kom det det meste af suppen og alle grøntsagerne i en blender og kør den indtil suppen er blød og jævn.
Hæld suppen tilbage i gryden og og rør sammen med evt rest.
Smag til med peber. Stil suppen koldt indtil den skal serveres. Top med sorte oliven skåret på langs og en stænk olivenolie.
En skive tørt fuldkornsspeltbrød klæder den. Smager også rigtig godt varm
|
Kold sommersalat med lam
|
|
- Uden sukker
- Uden mælk
- Uden gluten
2-4 personer
4-500gr lammeinderlår
1 spsk knust spidskommen
1tsk Maldon salt
4 fed hvidløg, knust fint
4-5 timiankviste
1 tsk friskmalet sort peber
koldpresset kokosolie til stegning af kødet
200ml vand
Sådan gør du:
Mariner kødet i lidt olie, hvidløg, salt, peber og spidskommen. Brun kødet på begge sider i fedtstoffet i en tykbundet gryde. Tilsæt vandet og timian og lad det koge i 30 til 45 min. Hold øje med at vandet ikke fordamper.
Salatbund til retten
2 store gulerødder skåret i fine stykker
400gr smørbønner (2 dåser) fri for væske
1 dåse artiskokker, skåret over på langs
25 gr kapers
25 gr udblødte rosiner (nok i en times tid i vand)
¼ hoved radicchio salat (det røde og lidt bitre)
Dressing:
Skyen fra kødet (den væske det har kogt i)
½ spsk miso fra Clearspring eller andet mærke www.helsebasen.dk
1 spsk peanutbutter
1 knivspids cayennepeber
en knivspids vanilliepulver
lidt salt
Smag til med citronsaft
Salaten anrettes på et fad. Hæld dressingen over.
Skær kødet i skiver og anbring på salaten. Pynt med masser af frisk koriander.
|
Kylling badet i solskin
|
|
- Uden mælk
- Uden gluten
- Uden sukker
Denne kylling tager ingen tid at lave, Faktisk lader vi stegesoen lave hele arbejdet for os. Til gengæld smager den himmelsk af sol og sommer.
3-4 personer
1 kylling, økologisk er den allerbedste men en frilands er også ok
1 økologisk appelsin
1 tsk kanelpulver
1/2 brev Original Green Tea Powder (grøn te fra helsekosten)
Extra jomfru kokosolie
1 grønt æble
1 pose tørrede tranebær uden sukker
Havsalt og friskmalet sort peber
Sådan gør du
Skær appelsinen i tynde skiver og skub dem under skindet. Der er hul fra begge sider og brug lige en finger til at få løsnet det fra kødet. De skal glattes ud så at det ligner en række sole på begge sider af ryggen
Bland kanel og grøn te pulver sammen med 2 spsk kokosolie (lad krukken stå fremme eller lad den stå lidt i varmt vand, så bliver den blød) og smør kyllingen ind i olieblandingen.
Skær æblet i små tern og prop dem sammen med tranbærene som fyld i kyllingen dammen med lidt af kanel og grøn te pulver. Lidt salt og peber skal der til.
Kyllingen anbringes i Rømertopfen. Fyld den med vand i til det når ca. midten af kyllingen.
Stil Rømertopfen i kold ovn 250°C i 1 time til 1 1/2, alt efter kyllingens størrelse
Serveres med fyldet og en grøn salat f.eks en masse rucola og romaine salat.
Gem fonden til en suppe og brug senere. Eller hæld fonden over 3-4
Julesalathoveder som du anbringer i et ildfast fad. Bag i ovnen, når den nu er varm i 30 min. Smager rigtig godt til kyllingen og dens sødme klæder den lettere bitre smag fra salaten. Væsken hælder du op i små glas og nyder som suppe-aperitif.
|
Kylling i Römertopf med mandler & rosiner
|
|
- Uden mælk
- Uden sukker
- Uden gluten
4 personer
Brug den største 2 liters Römertopf
4 stk. kyllingebryst gnedet i salt, peber og spidskommen.
2 store, skrællede søde kartofler, skåret i tern
2 pillede løg, skåret i kvarte
2 skrællede gulerødder i skiver
1 squash, skåret i grove tern
1 håndfuld mandler
1 håndfuld rosiner
2 tsk. stødt spidskommen
1 tsk. stødt kardemomme
2 tsk. stødt koriander
Et par kanelstænger
5 hele fed hvidløg
1 vasket citron i skiver med skal
Salt
Peber
Vand
Vend krydderierne i de klargjorte grøntsager.
Læg grøntsagerne og citron i bunden af Römertopfen sammen med mandler og rosiner.
Vand ved. Vandet skal dække grøntsagerne og underkanten af kyllingen.
Låget på.
Sæt Rømertopfen i kold ovn, og tænd på 250 °C.
Bag i 45 minutter til 1 time
|
Kylling kogt i indisk sensommer
|
|
- Uden mælk
- Uden sukker
- Uden gluten
4 personer
800-1000gr kylling med ben/overlår
1 ½ dl fint eller grovt fuldkornsspeltmel
½ spsk kommenfrø
1 spsk spidskommenfrø
1 spsk koriander frø
1 spsk knust stjerneanis
1 spsk stødt sød paprika
2 stk chili, fri for kerner og skåret meget fint
4 fed hvidløg, pillet og skåret fint
4-5 stk laurbærblade
1 stk citrongræs, banket og skåret meget fint
1 stk løg , skrællet og skåret i skiver
Maldonsalt
4 spsk jomfrukokosolie www.netspiren.dk
½ spsk Herbamare boullion
1 L vand
Det gør du:
Bland paprika og salt i melet. Vend kyllingestykker i melblandingen.
Varm olien i en tykbundet gryde og brun kyllingestykkerne heri på begge sider.
Ta´ kyllingstykkerne op af gryden og læg dem til side til lidt senere.
Kom alle krydderierne i en blender med små knive – bedst med en elektrisk kaffekværn. Mal dem til pulver.
Svits løget og hvidløg og de malede krydderier i fedtstoffet, (evt. skal der lidt mere i) og svits i olien. Rør godt i gryden.
Drys resten af melblandingen i og rør igen.
Tilsæt vandet og boullion og lad det koge op.
Put kylling i sovsen og lad det koge i ½ time.
Server med sorte oliven på toppen og masser af persille.
|
Kyllingemuffins
|
|
6-8 STK.
2 stykker kyllingebryst (ca. 300 g)
2 gulerødder
1 løg
2 æg
1 spsk Worcestershire sauce
1 spsk chilisovs
1 dl rosiner
3 tsk stødt koriander
2 tsk stødt spidskommen
2 tsk stødt kanel
2 tsk saltflager
friskkværnet peber
kokosolie, olivenolie eller smør til at smøre
muffinformene
Skær kyllingebrystet i små stykker, og kør det i foodprocessoren/køkkenmaskinen. Brug kniven.
Skræl og riv gulerødder og løg fint, og rør derefter alle ingredienser sammen.
Smør muffinforme med lidt kokosolie eller olivenolie eller smør, og fordel kyllingedejen deri. Bag kyllingemuffins i forvarmet 180-200 grader varm ovn i 30 minutter.
THORBJÖRGS KOMMENTAR
Sørg for at have et par stykker tilovers til at tage med ud af huset. Oplagt til et udfordret blodsukker og god til frokost på farten. Server med god salat, f.eks. bygsalat med pærer (se 121).
|
Kyllingenuggets med tomatris
|
|
- Uden mælk
- Uden gluten (hvis den laves udelukkende med majsgryn el. majsmel)
- Uden sukker
4 personer
2 pakker kyllingefilet skåret i nuggets-størrelse
1 dl majsgryn, fuldkornsspeltmel eller havregryn
1 tsk paprika
1 tsk salt
KUN LIDT friskkværnet peber
olie stegning
Bland gryn eller speltmel og krydderier til panering. Vend kyllingestykker heri. Steg dem i olien JÆVNT PÅ ALLE SIDER.
Server evt. med banan-kaffe-chutney...
Fuldkorns-rissalat med soltørrede tomater.
1/2 pose fuldkornsris
1 glas soltørrede tomater i olie
1 lille rødløg, skåret i fine terninger (kan udelades af hensyn til løgkræsne børn)
Kog under låg i ca. 20 min – måske lidt mere. Bland de soltørrede tomater samt olien med de kogte ris. Tilsæt evt. løg og bland godt sammen. Drys med finthakket persille.
|
Laks i lilla
|
|
Laks i lilla
- Uden mælk
- Uden gluten
- Uden sukker
Med omega 3-fedtsyrer som styrker og nærer indefra. Uden brankestoffer fra den sædvanlige tur på grillen. Det giver frie radikaler i kødet, og det ælder huden. Det er du fri for med denne enkle ret. Nyd den med bønne-salaten og drik kold og brusende antioxidant-tepulver oprørt i danskvand. Så kan din hud ikke ønske sig mere.
2-4 personer
4 laksesteaks eller lakse filet skåret i 4 stykker
1 tsk. lavendel (enten fra haven eller fra helsekost)
50 gram blå birkes
1 dl koldpresset rapsolie eller 1/2 dl olie og 1/2 dl appelsinsaft
2 håndfulde frisk koriander eller persille
1/2 skive tør fuldkornsbrød eller 100 gram pinjekerner
2 knivspidse vaniljepulver (ikke vanillesukker!) www.helsebasen.dk
Saften og revet skal af 1/2 øklogisk appelsin
Saft 1 citron og revet skal af 1/2 økologisk citron
Salt og friskmalet sort peber
Koldpresset kokosolie til stegning www.helsebasen.dk
Laksestykkene vendes godt og grundigt i blå birkes og lavendel og steges i kokosolie et par min på begge sider
Kom alle de øvrige ingredienser i en blender og blend rigtig grundig til en jævn, tyk pesto. Smag til med salt og peber og evt. mere csitronsaft. Må godt smage igennem.
Anret pestoen ved siden af laksen og pynt med et par lavendelblomster.
|
Laks mod appelsinhud og topmave
|
|
- Uden mælk
- Uden gluten
- Uden sukker
Både væske og cellulitis kan skyldes proteinmangel. Det råder vi bod på og får sunde fedtstoffer og god smag samtidig. Gerne fra fisk. Spis laksen med en af mine skønne salater.
2 personer
2 stk laksesteaks eller filet
Citronsaft til marinering og skal af 1 økologisk citron
Stjernefrugt i skiver
Salt og peber
Laksen marineres i citronsaft i et par timer eller bedre endnu et døgn. Den skal blot stænkes med saften og opbevares i skål med låg på i køleskabet.
Indstil oven på 170°C . Stil lakse-stykkene i ildfast fad og bag dem i 9 til 12 min.
Krydr med salt og peber og læg 1 stjerne på hvert stykke.
|
Lakseburger
|
|
4 –5 stk.
2 dåser laks fx fra Spinmaker seafood
1 økologisk æg
2 spsk citronsaft
1 1/2 spsk Dijon sinnep
2 stk forårlsløg eller 1lille porre, skåret i helt små stykker
1 1/2 dl havregryn
Sådan gør du:
Anelse havsalt /flagesalt og friskmalet sort eller hvid peber.
Blend havregrynene fint i mixeren. Stil til side til lidt senere.
Dræn laksen helt for væske i et dørslag og mix den i blenderen sammen med sennep, citronsaft, og løg. Tilsæt ægget og bland grundigt i og til sidst havremel. Smag til med salt og peber.
Lad laksedejen hvile i køleskab i en times tid eller bedre natten over, inden du former den til 4 burgere. Steg dem i kokosolie eller i 1/2 smør 1/2 olivenolie.
Lakseburgerne kan også nydes på fuldkornsbrød på salatblade og tomatskiver.
|
Lasagne
|
|
- Uden sukker
- Kan laves glutenfri – se nedenfor
- Kan laves mælkefri – se nedenfor
Til 4 personer
500gr hakket økologisk kalvekød, alternativt kalkunkød, som slagteren hakker for dig
1 stort løg, skåret i fine skiver
1 stor gulerod, riv den groft på et rivejern
1 rød peberfrugt, skåret i små stykker
2 fed hvidløg
2 tsk tørret timian eller merian
1 glas Tomatkoncentrat fra f.eks. Urtekram
1 dåse økologiske flådede tomater
1 dl vand
Fuldkornslasagneplader ELLER alternativt 2 mellemstore courgetter eller 1 stor, skåret på langs i tynde skiver OG 1 mango, skrællet og skåret i tynde flager eller strimler
Lidt salt og friskmalet sort peber eller malet rosen peber eller endnu bedre 5 kornspeberblanding fra Urtekram – især hvis du bruger kalkunkød.
Sovsen
250 –200ml vand
1/2 spsk Plantaforce grøntsagsboullion eller tilsvarende kvalitet
ca. 4 spk fulkornsrismel fra Urtekram
2 spsk ikke hærdet kokosolie
1 dåse gedesmørreost alternativt soyafløde eller havrefløde 1 karton
1 tsk muskat pulver
1 tsk kanelpulver
Frisk malet peber og en anelse salt, men pas på hvis du bruger gedeosten for den er salt i forvejen!
Svits kød i fedtstof i et par minutter, hvorefter løg, peberfrugt og hvidløg tilsættes og svitses videre i et par minutter. Tilsæt reven gulerod og bliv ved med at røre lidt rundt. Kom krydderierne i, samt de flåede tomater, vand og tomatpure og rør det hele godt sammen. Lad det simre under svag varme i så lang tid du nu har (i et par timer eller tre hvis du bruger okse- eller kalvekød, hvis det er hvidt kød kan du nøjes med mindre tid). Men det skal være godt kogt ind og ikke tynd sovs det her og det skal smage af noget så giv den mere af det ene eller det andet, hvis den mangler.
Imens kødet simrer tilbreder du sovsen. Husk i øvrigt at tænde ovnen på 180°C
Vand og boullion bringes i kog og lægges til side i en skål.
Fedtstoffet smeltes i en kasserolle og rismel røres i. Du skal nu lave en opbagt sovs og kommer bouillonen lidt efter lidt i rismelsbollen alt imens du rører frem og tilbage og på kryds og tværs. Det MÅ IKKE brænde på. Sovsen skal være blød og ikke alt for tyk. Hvis den alligevel bliver det, så gør den tyndere med lidt vand. Smag til med kanel og muskat og peber. Smøreosten kommer du i til sidst, hvorefter du tager gryden af varmen og sætter låg på. Lad så osten få lov til at ”smelte” i sovsen i nogle minutter. Rør det hele sammen. Hvis du ikke bruger ost så brug den alternative fløde og blot rør den i sovsen til sidst.
I et ildfast fad kommer du lagvis først kødsovs, rissovs så enten lasagneplader eller courgetter og mango og så kød igen, rissovs og lasagneplader eller courgetter og mango men sørg for at fordele det sådan at du slutter med kød og rissovs øverst. Det må godt være blandet lidt ind i hinanden.
Stil i forvarmet ovn og bag i 30 minutter
|
Lavendel Laks
|
|
- Uden mælk
- Uden sukker
- Kan laves glutenfri – se nedenfor
4 personer
4 laksesteaks eller lakse filet skåret i 4 stk
1/2 spsk lavendel (enten fra haven eller fra helsekost)
1 dl koldpresset rapsolie
1 bdt frisk koriander eller persille
1/2 skive tør fuldkornsbrød (vælg glutenfrit)
saften af og skallen af 1/2 økologisk citron
Salt og friskmalet sort peber
Stil ovnen på 170°C . Anbring fisken på ovnfast fad og bag i 9- 12 min alt efter størrelse.
Kom de øvrige ingredienser i en blender og blend rigtig grundig til en jævn tyk sovs.
Anret lavendelpesto på laksne og pynt med lavedelblomster. Spis med lækker salat.
|
Paella med quinoa
|
|
- Uden mælk
- Uden gluten
- Uden sukker
4 personer
2 dl quinoa gryn fra eks Urtekram www.helsebasen.dk
8 dl vand
1 tsk. gurkemeje
en knivspids safranpulver eller nogle få tråde
koldpresset olivenolie og kokosolie til stegning
1 courgette, vasket, strimlet på langs med grøntsagsskræller
1/2 fennikel, fint strimlet (brug den ene halvdel fra rødbedesuppen)
1 stk rød peberfrugt, skåret først på langs og så i lange tynde strimler
salt og friskkværnet peber
1/2 tsk fennikelfrø
1 pose frosne tigerrejer
1 fed hvidløg, skrællet og skåret i bitte små stykker
saften af og reven skal af 1/2 økologisk citron
Optø rejerne nogle timer før. Steg dem i 30 sek på hver side i olivenolie, hvidløg og anbring dem på en tallerken, med lidt af citronsaften på, til senere brug.
Tørrist quinoa under omrøring i en gryde indtil de begynder at poppe. Hæld vandet ved og giv dem et hurtigt opkog. Skru ned for varmen, sæt låg på og lad dem simre i 25 min eller til de er bløde men ikke grød! Hold øje med dem; de må ikke brænde på, eller klistre. Giv dem lidt olivenolie når vandet er ved at koge helt ind.
Kom olivenolien og kokosolien på en pande. Tilsæt grøntsagerne og svits dem sammen med krydderier til de er bløde men ikke helt slatne. Læg dem til side til lidt senere.
Kom lidt mere fedtstof på panden og rist gurkemeje i olien og vend quinoa grynene i så de tager en jævn gul farve. Anbring dem på et fad, grøntsagerne oven på og top med rejerne, resten af citronsaften og pynt med citronskallen. |
Paneret fiskefilet med Girafsalat
|
|
- Uden mælk
- Uden gluten – hvis du bruger majsmel
- Lidt honning i girafsalaten. Kan evt. udelades.
4 personer
Ca 800gr. fiskefileter upanerede fx sej eller torsk
1 æg
1 dl groft majsgryn, havregryn eller fuldkornsspeltmel
1 tsk timian (kan udelades)
1 tsk salt
friskkværnet peber
olie
Ægget piskes sammen med en gaffel. Bland panering af majsgryn (ELLER speltmel eller havregryn) og krydderier.
Vend fiskestykker i æggeblanding og derefter i paneringen. Steg i 2 minutter på hver side på høj varme i kokos- eller olivenolie ved svag varme.
Girafsalat til hele familien
2 store gulerødder i bittesmå tern
1 stor rødbede, skrællet og skåret i bittesmå tern
1 stor courgette i små tern
1 æble i små tern
1 dåse kidney beans (nyrebønner) drænet for væske
1/4 tsk vaniljepulver, vaniljedråber eller et par centimeter knust vaniljestang
Saften og skallen af 1 appelsin
2 spsk citronsaft
1/2 spsk akaciehonning
evt. 1 dl rosiner, som bliver bedre af at have ligget i blød i vand i et par timer eller mere.
salt og lidt peber
3 spsk koldpresset sesamolie, solsikkeolie eller rapsolie [removed][removed] t;/p>
Bland alle ingredienserne sammen i en skål. Nyd. Resten af girafsalaten kan familien spise i løbet af ugen som tilbehør.
Kog evt. kartofler og spis med en klat økosmør.
|
Pitabrød på fuldkorn
|
|
Her er hjemmelavet pita lavet i en håndvending. De er super til madpakken.
Når det skal være brød skal det ALTID være fuldkornsbrød. Det er ikke nok, at der er 30% eller 40% fuldkorn i. Det skal være 100%! Det kan være bagt på rug eller spelt. Pita brød er bestemt i orden hvis det er fuldkorn. Knækbrød lige så.
Det skal du bruge
1/2L vand
10 gr gær
en anelse honning til gærcellerne
lidt salt
1dl koldpresset olivenolie eller kokosolie (smeltet)
1kg fuldkornsspeltmel
Rør gær, honning og salt i vandet.
Rør så meget speltmel i vandet, at du ikke kan røre mere fordi grydeskeen ikke kan røre igennem.
Dæk med viskestykke og stil i køleskab natten/dagen over.
Fordel dejen i klatter på bageplade beklædt med bagepapir. Stil pladen i forvarmet ovn 180 grader og bag pitaerne i 20 til 25 min. Hold øje. Det skal lyde hult, når du banker dem på undersiden. Så er de klare. Afkøl dem.
Skær en lomme i dem og fyld dem med noget sundt og godt.
For eksempel:
Altid et par grønne salatblade, halverede sherry tomater, agurker, ærter, majs (ikke dem fra dåse med 1/2 kg sukker i !), rest af kylling, rest af frikadeller (uden hvidt mel), rest af fiskefrikadeller (uden hvidt mel eller kartoffelmel), tunfisk, æg, rejer.
For at blødgøre det lidt er der mange børn der godt kan lide sovse. Men ikke for meget for så riskikerer det at blive for smasket og "ulækkert" og så er der dømt bytter eller skraldesspand!
Sovs kan laves med majonaise hvis det er økologisk majo, fx den fra Rømer. Den kan røres med lidt karry (mild), eller med lidt sukkerfri tomatkechup for det er der så mange born, der er vilde med.
Yoghurt sovs kan også laves på samme måde, eller blandes med majo og krydderier. Vi skal bruge ren øko yogurt og røre den med enten karry eller tomat
Eller lav mango crème af mango, hørfrøolie, citronsaft og -skræl (øko), vaniljepulver. Alt rørt i mixeren og brug som mayo.
Dem der kan tåle mælkeprodukter kan også bruge hytteost og blande en masse i den som vi allerede har talt om; rejer, æg, småtskåret agurker, ærter osv.
|
Ristaffel med kylling
|
|
- Uden mælk
- Uden gluten
- Uden sukker
4 personer
500- 800 gram kyllingefileter i skiver
1 stort hakket løg
1 rød peberfrugt i strimler
3 dl vand
1 dåse kokosmælk
olie til stegning
2 tsk stødt karry
1 tsk stødt gurkemeje
1 håndfuld cashewnødder
1 håndfuld peanuts
1 håndfuld rosiner
1 dåse ananas i egen juice
2 bananer i skiver overhældt med 2 spsk citronsaft
citronsaft
1 lille skål kokosmel
Brune basmatiris
Salt og peber
Kog risene. Hvis de har været lagt i blød natten over, halverer det kogetiden. Ellers tager det 40 minutter.
Svits karry og gurkemeje i kokosolie, alternativt smør. Tilsæt kyllingefileter. Tilsæt løg, hvidløg og peberfrugter og lad det simre i vandet i 20 min. Tilsæt kokosmælk og lad det simre videre 5 minutter. Smag til med salt og peber.
Anret rosiner, ananas, peanuts, nødder, kokosmel og banan i små, fine skåle. Server med risene.
Husk at der findes endnu flere sunde opskrifter i mit nye online sundheds univers |
Rodfrugt salsa mod rynker og slap hud
|
|
- Uden mælk
- Uden gluten
- Uden sukker
Server til fisk eller lyst kød. Kan også trylles om til en rejesalat ved at tilsætte optøede rejer eller rejer i saltlage og spise som en frokost ret eller forret.
Det skal du bruge:
2 små eller 1 stor sød kartoffel, skrællet og skåret i små terninger
1 gulerod, skrubbet og skåret i små terninger
1 avocado skrællet og skåret i små bidder
1 mango skrællet og skåret i små terninger
1 dl sorte oliven, halverede på langs
1 dl rosiner som har været lagt i blød i vand
1 rød peberfrugt, skåret i lange strimler
1 rød chili, skåret på langs, med eller fri for kerner og skåret meget fint.
1 spsk citronsaft
1 spsk æbleeddike
1/2 dl appelsinsaft, frisk eller usødet
1 knivspids vaniljepulver
en håndfuld hakket bredbladet persille
Sådan gør du:
Sødkartoffel og gulerod og rød peberfrugt strimler anbringes i en gryde med kogende vand i max 2 min. Vandet hældes fra og alt anbringes i dørslag og afkøles med koldt vand. Vandet drænes grundigt af inden grøntsagerne lægges i skål og de øvrige ingredienser blandes i.
Avocadoen kommer i til sidst. Salsaen bliver bedst af at trække nogle timer.
|
Rodfrugtchips
|
|
- Uden mælk
- Uden gluten
- Uden sukker
4 personer som tilbehør
1 kålrabi eller selleri
2 store rødbeder
1-2 søde kartofler
Evt. rosmarin eller timian som krydderi
Skræl, og skær rodfrugter i tynde chips med en kartoffelskræller.
Læg på en bradepande med bagepapir, og hæld olivenolie og lidt salt og krydderier over.
Ind i forvarmet ovn på 160 °C i cirka 20 minutter. Hold øje med dem.
Chipsene skal ud, når de antager farve og er sprøde.
Tip!
Skær rodfrugterne ud til pommes fritter i sund version. De bliver blødere og skal have lidt længere tid i ovnen. Cirka 10 minutter ekstra. Oplagt som madpakkelækkeri med dip til.
|
Rosa kalvemedalion og forførende mango
|
|
- Uden mælk
- Uden gluten
- Uden sukker
2-4 Kalvemedaljoner
Masser af spinat
Mango "béarnaise" crème:
2 modne mango frugter
15 friske citronmelisseblade
3 tørrede eller friske kafir lime blade (fås f.eks, i Irma eller brug
citronmelisse eller mere sitron)
1/2 til 1 spsk citronsaft
fintreven skræl af 1/2 økologisk appelsin
2 spsk ekstra jomfrurapsolie
havsalt f.eks. Maldon salt
en anelse friskmalet sort peber
Sådan gør du:
Alle ingredienser blendes godt og grundigt til cremet konsistens. Smag til med citronsaft og salt. Opbevares i køleskabet og kan med fordel laves i forvejen.
Serveres til en godt mør kalve- eller oksemedalion eller -filet. Men er også fortryllende til fisk fx bagt eller dampet laks.
Spinaten skal være frisk og møder lige det kogende vand i 1 min. Det skal anrettes på tallerkenen helt frit for vand. En anden metode er at varme en gryde og komme spinaten i sammen med en lille smule vand og lade det dampe ind. Så er spinaten klar. Hvis den bliver grå eller brun er den død, og du må starte på en frisk.
|
Rynkecreme du kan spise!
|
|
- Uden mælk
- Uden gluten
- Uden sukker
Spises varm eller kold til kød eller fisk eller brug den som dip til grøntsager. Det her er angreb fra to af de mest fornemme naturlige rynkebekæmpere; hyaluronsyre fra selleri og lycopen som er kraftig antioxidant fra tomaterne. Og så smager det såååå godt!
Det skal du bruge:
1 selleri knold, skrællet og skåret i mellemstore stykker og 1 mellemstor gulerod
ELLER brug 1 pose økologisk frossen rodfrugtblanding fra Irma
1 stort rødløg eller 2-3 forårsløg skåret i små stykker
2 mellemstore eller 1 stor sød kartoffel skrællet og skåret i små stykker
1 glas økologisk tomatpure fra fx www.urtekram.dk
1 dåse økologisk og hakkede flåede tomater
2 fed hvidløg, skrællet og hakket fint
2 dl frisk økologisk appelsinsaft (uden sukker)
Reven skal af 1 økologisk appelsin
1/2 til 1 rød chili, med eller uden kerner (meget stærkt med kerner!) skåret fint (pas på øjnene!)
1/2 spsk tørret eller frisk oregano
1/2 tsk reven muskatnød
2 knivspidse vaniljepulver fra fx www.urtekram.dk
Havsalt
Lidt olivenolie til stegnig
Svits løg, hvidløg og rodfrugt i lidt koldpresset olivenolie
Tilsæt de flåede tomater, appelsinsaft og tomatpure og lad simre sammen med krydderierne i mindst 1/ 2 time. Kom det hele i en blender og lad det lige stå og køle af inden du blender det til en kremet konsistens. Smag til med salt og evt lidt mere vanillepulver.
Cremen skal have en stærk spids men sødmefuld smag.
|
Spaghettisovs med oksekød
|
|
- Uden mælk (hvis du da ikke vil have parmesanost på toppen)
- Uden sukker
4 personer
500 gram fuldkornsspaghetti eller fuldkornspasta
500–800 g. hakket oksekød
2 løg
3 fed hvidløg
2 tsk oregano
1 tsk timian
1 tsk rosen paprika
1 knsp cayennepeber
Olivenolie til stegning
1- 2 dåser flåede tomater
200 gram tomatpuré
Sådan gør du:
Hak løg og steg det i olie i en gryde. Løgene skal være bløde, men ikke brune.
Kom kødet i gryden og svits dem med, til al væsken er ud af kødet, og det begynder at koge i sin egen saft. Knus hvidløg og tilsæt sammen med oregano under stadig omrøring. Tilsæt flåede tomater, derefter resten af krydderierne.
Kog så længe som muligt, gerne flere timer. Kig til saucen og tilsæt vand, hvis den er ved at brænde på. Den sidste halve time koges tomatkoncentrat med.
Kog ind til en tyk sovs.
Smag evt. til med flere krydderier og salt og peber. Det skal smage af Italien.
Kog pasta ifølge anvisning på pakken, og hæld en smule olivenolie over.
Smager godt med reven italiensk parmesanost!
|
Spidskål med havrefløde
|
|
- Uden mælk
- Uden gluten
- Uden sukker
Det her er min Telmas (14 år) yndlings varme salat. Prøv den til frikadeller. Guf!
Det skal du bruge:
1 hel spidskålshoved
1 karton havrefløde som kan købes i fleste supermarkeder eller www.helsebasen.dk Alternativ er soyafløde
1 tsk muskat
Salt og peber
Sådan gør du:
Bring 1 1/2 liter vand i kog.
Imens snitter du spidskålen i fine strimler. Det hele.
Smid det i det kogende vand og lad det lynkoge i max 2 min. Hold øje med tiden!
Hæld det hele gennem dørslag så vandet hældes helt fra. Du kan ikke bruge det til noget. Kålen tilbage i gryden. Tilsæt havrefløden, muskat og måske en klat smør, hvis du vil flotte dig. Smag til med salt og friskkværnet sort peber. Den er klar.
|
Spinat med wasabinødder
|
|
Den skal du bare glæde dig til. Det er een af mine bedste opskrifter. Det synes alle mine piger også. Og som alle mine andre opskrifter er denne her sååå nem.
4 personer (som tilbehør)
4 håndfulde spæde spinatblade
1/2 dl økologisk, koldpresset rapsolie
1 pose (100gr) valnødder
1 spsk. kokosolie med top
1/2 spsk. akacie honning
1 spsk wasabi pulver som kan købes i de fleste supermarkeder eller i japanske forretninger.
75 gr. økologisk blåskimmelsost fx Gedsted fra Thise, hvis du kan tåle ost.
Start med at tørriste valnødderne ganske kort på en stegepande. Tilsæt kokosolie og rist videre i 30 sek. Tilsæt honning og rør rundt. Til sidst tilsættes wasabipulveret og valnødderne vendes godt og grundigt i hele massen. Tag dem af panden og læg dem til afkølning. (De kan nu nydes som snack for de smager vildt godt).
Kom spinaten i en salatskål sammen med skimmelosten i små bidder. Hæld olien over og til sidst så mange valnødder, som du synes er passende. Smager vildt godt til fisk eller kylling eller vildt.
|
Thorbjörg’s Gazpacho suppe
|
|
- Uden mælk
- Uden gluten
- Uden sukker
Kold tomatsuppe fra de varme lande
4 portioner
2 røde peberfrugt, skåret i fri for kerner og i grove stykker
2 stk agurker , fri for kerner og skåret i stykker
1 stk hvidt løg, skrællet og skåret i grove stykker
2 fed hvidløg, skrællet og hakket småt
1 spsk fint hakket ingefærrod
1 glas Mosede Tomater fra Urtekram www.helsebasen.dk
300 ml vand
½ spsk Herbamare grøntsagsboullion www.netspiren.dk
1 stk citrongræs, banket og skåret i fine skiver og saxet småt
2 tsk oregano
10 stk abrikoser
1 spsk høvlet peberrod
½ spsk Brown Rice Miso fra Clearspring eller tilsvarende miso fra www.helsebasen.dk
1 rød chili, skåret i fine skiver
Saften fra 2 stk citroner
2 spsk extra jomfru olivenolie til stegning
Sådan gør du:
Svits alle grøntsagerne og krydderierne i olien og rør godt og grundigt i blandingen. Tilsæt de mosede tomater og vandet og lad retten simre i 45 minutter. Kom suppen i en blender og kør den til supper er blød og jævn . Afkøl den stil i køleskab indtil servering. Den serveres kold!
Topping
½ - 1 agurk, fri for kerner og skåret i tern
½ til 1 peberfrugt, fri for kerner og skåret i tern.
Top 1-2 spsk på hver portion.
|
Varm tomatsovs
|
|
- Uden mælk - hvis du kun steger i olivenolie
- Uden gluten
- Uden sukker
Er velegnet til lakseburgere men også til kylling, kalkun eller som pastasovs til fuldkornspasta.
1 stk mellemstort rødløg, skåret i små stykker
1 rød peberfrugt, fri for kerner og skåret i små stykker
4 tomater, fri for kerner og skåret i både (alternativ 1 dåse økologisk hakkede flådede tomater eks. fra Irma )
2 stk bladselleri, skåret i fine strimler.
2 fed hvidløg
2 dl appelsinsaft, uden tilsat sukker eller friskpresset
1 tsk oregano eller timian
Havsalt og friskmalet peber
Svits løg i lige dele koldpresset olivenolie og økologisk smør. Tilsæt peberfrugt og svits vider. Derefter tomater, appelsinsaft og krydderier og lad simre i 1/2 time.
Blend sovsen i en blender og hæld den tilbage i gryden. Spæd op med vand eller mere appelsinsaft, hvis den er for tyk. Tilsæt selleri og lad den koge op i et par min inden servering.
|
|
OPSKRIFTER - Aftensmad
Alt godt fra havet
Aubergineruller med ged
Azuki bønner med druer og oliven
Brun sovs med lidt særlig smag
Bønne salat med fyrige fribre
Culotte med smertelindrende nelliker
Culottesteg med fisterløgsovs
En sej D vitamin bombe!
Enkel tomatsuppe
Fyldte peberfrugter
Grønne asparges med æg eller rejer
Grøntsagstærte med laks + æg
Hummus
Islandsk kødsuppe til trætte binyrer
Jeanettes proteinsalat
Juleagtig and med det hele
Julekalkun med abrikoser i maven
Kold fennikel sommersuppe
Kold sommersalat med lam
Kylling badet i solskin
Kylling i Römertopf med mandler & rosiner
Kylling kogt i indisk sensommer
Kyllingemuffins
Kyllingenuggets med tomatris
Laks i lilla
Laks mod appelsinhud og topmave
Lakseburger
Lasagne
Lavendel Laks
Paella med quinoa
Paneret fiskefilet med Girafsalat
Pitabrød på fuldkorn
Ristaffel med kylling
Rodfrugt salsa mod rynker og slap hud
Rodfrugtchips
Rosa kalvemedalion og forførende mango
Rynkecreme du kan spise!
Spaghettisovs med oksekød
Spidskål med havrefløde
Spinat med wasabinødder
Thorbjörg’s Gazpacho suppe
Varm tomatsovs
ANDRE OPSKRIFTER
Morgenmad
Frokost
Aftensmad
Desserter
Salater
Snacks
Drikkevarer
Bagværk
Dressing & dip
|