Opskrifter

Desserter

Chokolademousse med chili

  • Uden gluten
  • Kun lidt sukker fra chokoladen

 

Det her er banebrydende dessert. Du har aldrig smagt lige. Det lover jeg dig!

 

1 stor sød kartoffel

1 (200 gr) plade Valrhona 85% mørk chokolade

30 gr økologisk smør

reven skal af 1/2 økologisk appelsin

1 –2 spsk cherry eller cognac (kan undlades)

1/2 rød chili, skåret bittesmåt (pas på øjnene)

1 økologisk pasteuriseret æggeblomme

2 økologiske pasteuriserede æggehvider

 

Skræl kartoflen og skær den i små stykker. Kog den i meget lidt vand (lige i bunden på gryden så den bliver nærmest dampet). Tricket er ikke at koge den for meget. Når den er lige til at stikke i uden modstand er den klar). Vi skal bruge 200 gr. most kartoffel. Mos den med blender, stavblender eller foodprocessor

Smelt chokoladen over vandbad. Tilsæt smørret i den varme chokolade og rør det i kartoflen sammen med spiritus, (eller appelsinsaft), appelsinskal, æggeblomme og chili. Du kan vælge at stoppe her, stille den koldt og spise den i denne helt nougat agtig udgave. Der skal kun lidt til for at få varmen frem i kinderne og smagsløgene til at juble.

En lettere og mere mousse agtig udgave får du ved at piske et par æggehvider og med meget let hånd røre sammen med kremen inden du stiller den på køl. Er super god til en varm ikke sødlig te.

 

DELIKATESSE

DELIKATE JULEKUGLER

Grundopskrift:

400 gr juicy svedsker ( det betyder at de er saftige og ikke de helt tørre gnallinger man også kan få)

150 gr cashew nødder

2 dl mandler (bedst at lægge i blød i et par timer, må godt have skræl på )

2 dl raw cacao pulver

100 gr koldpresset øko kokos olie

1 tsk lakridsrods pulver eks det fra Urtekram

5 tsk lakrids sirup fra BB men kan undlades og brug bare mere lakridsrodspulver

8 dråber stevia sødemiddel eller brug Original Stevia sukker ( de fleste super markeder har det, det er ikke heeelt i orden men det knaser så lækkert i kuglerne)

Derudover skal du bruge:

1/2 dl mere raw kakao pulver

2 tsk mere lakridsrods pulver

1 tsk stødt tørret chili eller stødt cayenne peber 

1 1/2 dl kokosfibre mel

2 tsk rigtig havsalt flager eks Maldon ( du kan vel ikke få det islandske endnu i DK men det må jeg sørge for! )

Det gør du:

Kom svedsker, mandler, cashewnødder, kokosolie, sirup, 1 tsk lakridsrodspulver, 1 tsk salt flager, 2 dl kakao pulver, stevia dråber i din køkkenmaskine og kør det hele godt og grundigt indtil at den ikke rigtig kan dreje dejen mere for den sidder i en sej og fugtig klump. 

Del massen i to lige dele. 

Den der skal være Chokolade&Chili Delis blander/ælter du med 1/2 dl kokosfibre, 1/2 dl kakao pulver samt chili eller cayenne peber. Jeg bruger hænderne og det skal mases godt sammen. Det kan godt være at det er lidt blødt men det gør ikke noget for det skal i køleskabet om lidt og de bliver seje og lækre at bide i når de er kolde. 

Kom rå kakao pulver og blot lidt kokosfibre mel i en skål. Du former nu kugler i passende størrelse og vender dem i kakaoen så det dækker alle vegne og placerer dem i en glas skål eller beholder med låg. 

Den del der er tilbage af grunddejen bliver til Caramel&Salt Delis og du skal blande den med 1 dl kokosfibre mel, 2 tsk lakridsrodspulver, 1-2 tsk saltflager ( du kan lige smage dem til undervejs), 1-2 tsk Stevia Sukker ( for knasen´s skyld ! ). Bland rigtig godt igennem. Denne her del er ikke het så fugtig som Chokolade kuglerne. 

Forbered en skål med lidt kokos fibre mel og lakridsrodspulver. Form kugler af lakrids dejen og vend i tørstoffet så det dækker hele kuglen. Kom dem i beholder med låg og stil ligeledes på køl.

Det var det! 

Erotisk frugtsalat

  • Uden mælk – hvis du da ikke vil have lidt flødeskum på toppen…
  • Uden gluten
  • Uden sukker – næsten …

 

2 personer

 

1/2 frisk ananas skåret i små stykker

kernerne fra 1 granatæble

1 banan i skiver

4-6  dadler skåret i små skiver

Groft hakkede mandler som har ligget i blød i vand

Grovt høvlet eller fint hakket mørk 70-75% chokolade

En lille smule vaniljepulver

1/4 tsk reven muskat nød

1/4 tsk nellikepulver

2 passionsfrugt

 

Vend krydderierne sammen med ananas, banan, dadler og granatæblekernerne.  Anret på to tallerkener. Drys chokoladen over. Skrab indholdet af 1 passionsfrugt over hver portion af frugtsalaten. Nydes med det samme. Det er ikke forbudt at spise letpisket flødeskum til. Mums!

 

Fluffy chokoladebrud

  • Uden mælk
  • Uden gluten
  • Uden sukker - hvis du vælger sukkerfri chokolade

 

4 personer

3 riskiks fra Urtekram

75 g hakkede hasselnødder, tørristet på panden

¼ knsp. vaniljepulver

150 g grofthakkede mandler, tørristet på panden

100 g grove kokosflager, tørristet på panden. Vær forsigtig. Brænder let på.

200 g mørk chokolade uden sukker 70 %

4 spsk. kokosolie med top

 

Smuldr riskagerne, og bland med alle de tørre ingredienser i en skål.

Smelt chokolade i vandbad (en stålskål i en gryde vand).

Kom kokosolie ned i chokoladen, og rør rundt.

Hæld chokoladen over blandingen af nødder og riskiks. Alt skal have chokolade over sig.

Form det til en kagebund i et tærtefad, og sæt den i fryseren i 3 timer.

Bræk af, og spis det som guf.

 

Tip!

Spis friske jordbær eller blåbær til, og hold øje med små fingre og hvide sofaer.

 

Frugt og melonsymfoni

  • Uden mælk - hvis du da ikke vil have flødeskum på toppen! 
  • Uden gluten
  • Uden sukker

 

 

En dessert der får huden til at stråle

 

4 personer

1 stk cantaloup melon, skrællet og skåret i mundstore stykker

En håndfuld blå stenløse druer, skåret på langs

1spsk balsamico eddike

1 spsk citronsaft og skal af 1 økologisk citron

1 tsk friskmalet rosenpeber (eller stødt i morter)

1/4 tsk reven muskatnød

1/4 stk stjerneanis maltet fint (elektrisk kaffekværn) eller stødt i morter

lidt saltflager

Friske mynte blade til smag og pynt

 

Bland alle ingredienser sammen i en skål og lad trække i et par timer eller endnu bedre 1 døgn, inden du nyder denne fantastiske og hudvenlige dessert. Den kan godt tåle en klat flødeskum, hvis du vil forkæle dig selv! Og hvem vil ikke det engang imellem!

 

 

Frugtsalat

  • Uden mælk
  • Uden gluten
  • Uden sukker

 

4 personer

1/2 frisk ananas uden skræl og i små bidder eller en dåse ananastern uden sukker

2 æbler med skræl og skåret i tern. Ikke-økologiske skal skrælles.

2 bananer i skiver

1/4 tsk. vaniljepulver uden sukker fra Urtekram

2 spsk. citronsaft.

Kernerne fra 1 granatæble

8-10 dadler, skåret i små stykker

1 sukkerfri mørk guldbarre fra Toms i små stykker

 

Bland det hele sammen, og vær forberedt på, at alle vil have 2 portioner.

 

Glutenfri banankage

  • Uden mælk
  • Uden gluten
  • Uden sukker

4 Personer

50 g malede sesamfrø
150 g fuldkornsrismel   
150 g boghvedemel
100 g grofthakkede hasselnødder
1 dl rismælk
100 g risflager fra fx Urtekram
2 tsk. stødt kanel
2 tsk. stødt ingefær
1/2 tsk. stødt nellike
1 tsk. stødt kardemomme
1 tsk. stødt muskat
1/4 tsk. vaniljepulver
3 spsk. carob eller kakao (kan undlades)
1 tsk. salt
1/2 tsk. sort peber
Saften og skallen af 1 appelsin
2 dl rosiner eller groftskårne dadler (150 g)
2 tsk. bagepulver uden hvede (vinstensbagepulver)
100 g koldpresset jomfrukokosolie fra Din Sundhed
5 stk. modne bananer
2 æg

 

Sådan gør du

Bananer, kokosolie, rismælk og æg røres sammen i en foodprocessor eller røremaskine. Kan også røres i hånden med ske.

Appelsinsaft tilsættes.

Alt tørstof blandes sammen i en skål og blandes lidt efter lidt i den våde bananblanding, mens maskinen (eller hånden) kører.

Hæld dejen i smurt(e) form(e), og bag i 180 °C forvarmet ovn i 30 minutter. Skal køles helt af, inden du skærer i den.

Tip!


Variation

Samme fremgangsmåde og ingredienser, men tilsæt tre store spiseskefulde kakao- eller carobpulver og en stor spiseskefuld lakridsrodspulver fra Natur-Drogeriet samt en dl rismælk, lidt mere af den friske ingefærrod og 1 spsk. citronsaft. Dejen er lindere denne her gang.  Bag dejen i enten brød/kageform eller i muffinsforme. Skal da kun have 15 minutters bagetid.

 

Glutenfri mandel/æblekage

  • Uden mælk (hvis du burger kokosolie i stedet for smør)
  • Uden gluten
  • Uden sukker

 

Denne her er god. Den er sukkerfri, mælkefri og glutenfri. Det giver de fleste en behagelig fornemmelse og god mave. Smagsløgene er i hvert fald tilfredse. Den er tilmed rigtig sund. Så du kan faktisk nyde en aftenkage med god, god samvittighed, Og hvis du ikke har nogen problemer med piskefløde så nyd den med.

 

Til en del: 

250gr mandelmel eller malede mandler www.urtekram.dk eller www.helsebasen.dk

50gr malede hørfrø

50gr malede sesamfrø

100gr hirsemel  www.urtekram.dk eller www.helsebasen.dk

3-4  æg

150 ml usødet æblemos fra De Rit www.helsebasen.dk

50gr Birkesød® naturligt sødestof fra f.eks.  www.natur-drogeriet.dk  eller www.helsebasen.dk

80gr økologisk smør eller økologisk kokosolie www.helsebasen.dk

2 tsk bagepulver/vinstensbagepulver uden hvede

1/4 tsk vanillepulver fra fx www.urtekram.dk

2 tsk ingefærpulver eller 1 spsk frisk ingefærrod, småt skåret

2 tsk muskatpulver

lidt salt og anelse friskkværnet sort peber

1 –2 tsk kanelpulver

2 økologiske æbler

 

Pisk æg med fedtstof og Birkesød i en røremaskine/foodprocessor. Bland tørstoffet i en skål og tilsæt æggemassen lidt efter lidt og skiftevis med æblemosen. Konsistensen skal være tyktflydende.

Smør et rundt tærtefad med smør eller kokosolie. Indstil ovnen på 150°C. Hæld dejen i tærtefadet. Skær æblerne i tynde både og stik dem ned i dejen i tre rækker og midt imellem. Bag tærten i 25 min. Drys kanelpulver på kagen inden servering.

 

Tip!

Server med flødeskum

Server med frisk frugt, fx mango eller æbler skåret i små tern

 

 

Glutenfrit kanel-kagebrød

  • Uden mælk - hvis du da ikke vil have smør på...
  • Uden gluten
  • Uden sukker

 

Den er bare god. Også med smør på.

 

Det skal du bruge: 

5o gr. malede sesamfrø

150 gr fuldkornsrismel fra fx Urtekram www.urtekram.dk

150 gr boghvedemel

100 gr malede hasselnødder

100 gr risflager fra fx Urtekram www.urtekram.dk

2 tsk kanelpulver

2 tsk ingefærpulver

2 tsk nellikepulver

1 tsk kardemommepulver

1 tsk muskatpulver

1/4 tsk vaniljepulver

3 spsk carob pulver eller kakaopulver (kan undlades)

1 tsk salt

1/2 tsk sort peber

saften og skallen af 1 øko appelsin

2 dl rosiner eller grovt skårne dadler

2 tsk bagepulver uden hvede (vinstensbagepulver www.helsebasen.dk )

100 gr økologisk koldpresset kokosolie

4 stk bananer

2 æg

 

Bananer, kokosolie og æg røres sammen i en foodprocessor eller røremaskine. Alternativt kan man gøre det hele uden maskine.

Appelsinsaft tilsættes.

Alt tørstof blandes sammen i en skål og blandes lidt efter lidt i den våde bananblanding mens maskinen (eller hånden) kører.

Hæld dejen i smurt form (e) og bag i 180°C forvarmet ovn i 45 min.  Skal køles helt af, inden du skærer i den.

 

Havreguf til at falde til ro på

  • Uden mælk
  • Uden gluten
  • Uden sukker

Denne vidunderlige bløde drøm kan også bruges som dessert eller som en god afveksling fra den klassiske risengrød!

 

2-4 personer

2 dl hele havre eller hel boghvede lægges iblød i 8 til 10 timer i kamille te eller Pukka Relax te ( 2 tebreve og 4 dl vand, Afkøl teen inden du lægger havren/boghveden i blød i det)

4 tørrede økologiske abrikoser eller dadler, skåret i fine strimler

1/4 tsk kanelpulver

1/4 tsk friskreven muskatnød

Knivsspids vaniljepulver fra urtekram (ikke tilsat sukker!)

2 tsk skal fra økologisk appelsin

Økologisk havrefløde; helsekost, supermakeder eller www.helsebasen.dk

50 gr optøede blåbær (som har været frosne!)

 

Havregrynene koges i i teen i 10 til 15 min. Afkøl dem.

Vend de kogte og afkølede havre/boghvede med tørret frugt, vanille, kanel, muskat og appelsinskal.  Hæld havrefløde på og top med de optøede blåbær. 

 

Smør dig ind i Thorbjörgs lavendel olie,  god nat og sov rigtig sødt!

 

 

Jordbæris

  • Uden mælk
  • Uden gluten
  • Uden sukker

 

4 personer

1 pose frosne jordbær

1 banan

1/4 tsk vaniljepulver, vaniljestang eller vaniljedråber

1 spsk hørfrøolie, koldpresset

1 æble, skåret i små stykker

1 spsk citronsaft

1 spsk honning eller Birkesød, der er naturligt sukkerstof

1-2 dl ris- eller sojamælk med calcium

 

Sådan gør du

Kom det hele i en blender og lad den køre til en blød og lækker jordbærsoftice. Server med det samme. 

 

Lakridskugler

  • Uden mælk
  • Uden gluten
  • Uden sukker

 

20 stk.

2½ dl mandler

3 spsk. lakridsrodspulver

3 dl abrikoser

2 spsk. pinjekerner

2 spsk. Birkesød

1/2 dl vand eller appelsinjuice

1 tsk. salt

 

Kombiner i foodprocessor til dejagtig masse, og tril til kugler.

 

Drys med lakridsrodspulver!

Opbevar køligt i dåse med låg.

 

 

Mandler og rosiner i kanelkakao

  • Uden mælk
  • Uden gluten
  • Uden sukker

 

 

4 personer

1 håndfuld mandler

1 håndfuld rosiner

1 spsk. kakaopulver uden sukker

½ spsk. kanel

 

Alt blandes sammen i frysepose og rystes grundigt

Server i lille pose med fint bånd.

 

Orangeriet på hvid sky

  • Uden mælk – hvis du vælger soja yoghurten!
  • Uden gluten
  • Lidt sukker fra honningen

 

 Den er bare så god den her!


2-4 personer

2 blod grape frugt, skrællet og alt det hvide pillet af

1 granatæble, skrællet og kernerne pillet fri af alt det hvide

Frisk rosmarin blade, ca 20 stk, hakket groft

1 spsk akacie honning

en knivspids vanilepulver

En god klat ren økologisk soja-yoghurt uden tilsat sukker fx alpro soja.  Hvis du ikke kan få den så brug en god klat græsk yoghurt eller det islandske skyr, men så skal den sødes lidt med vanillepulver og anelse Birkesød www.helsebasen.dk eller www.justnature.dk

 

Skær grape i skiver og så på kryds og tværs og anbring dem i en skål sammen med granatæblekernerne. Tilsat vaniljen, honning og rosmarin og lad det trække i et par timer (kan sagtens tåle flere timer hvis du er i god tid).

Anret yoghurt på en flot tallerken og orangeriet ovenpå. Pynt med rosmarin. Velbekomme og flyv!

 

Quinoa a la mande med jordbærsauce

  • Uden mælk – hvis du burger sojafløde
  • Uden gluten
  • Uden sukker

 

En jule- eller helårsdessert med de proteinrige quinoa, som er mildere ved dit blodsukker end de bastante hvide grødris og sød jordbærsovs. Som alternativ til sukret kirsebærsovs med et ton sukker! 


Til 4 personer

2 dl quinoagryn

1 liter mandelmælk sødet med agave sirup

1 vaniljestang

4 dl piskefløde- alternativ sojafløde hvis du ikke kan tåle fløde

100 g mandelflager

En anelse salt

2 spsk. Birkesød

 

Dagen før: Skyl quinoagryn godt og grundigt i lunkent vand ad to omgange. Læg dem i blød i vand i gryden så det dækker et par cm over.

Dagen efter: Hæld vandet fra, kom mandelmælken  i, og kog i cirka 40 minutter sammen med den flækkede vaniljestang og en anelse salt.

Hold godt øje med, at det ikke brænder på eller løber tør for væske. Grynene skal åbne sig og være bløde. Smag på dem undervejs.

Fisk vaniljestangen fra. Smag til med Birkesød. Sæt til side, og afkøl. Tilsæt mandelflagerne. Masser af dem!

Pisk fløden, og bland den i med løs hånd. Stil Quinoa a la manden koldt indtil brug.

Hvis du bruger sojaflødeskum på dåse med sprøjtedysse, så kom flødeskum i blandingen lige inden servering, ellers falder sojaflødeskummen sammen. Anret i skåle med jordbærsovs på. Alternativ lav karamelsovs til. Det fik vi i familien da jeg var barn og jeg medbragte sovsen til min egen familie. Jeg har tilpasset den så den kan lige gå an ved at udskifte originalen med rørsukker til palmesukker. Husk at komme den hele julemandel i en af dem.

 

Jordbærsovs

1 pose optøede, frosne jordbær

2 dl æblejuice

1 spsk. Birkesød

1 spsk. citronsaft

50-75 g tørrede tranebær sødet med æblesaft fra netspiren.dk 

 

Kog jordbær sammen med æblejuice, og blend dem.

Kom sovsen tilbage i gryden, tilsæt tranebær, og smag til med Birkesød og citronsaft.

Stil den køligt, hvis den skal være kold.

Sovsen kan serveres kold eller varm.

Karamelsovs

1/2 pakke smør ( hvis du ikke gider smør så brug tilsvarende kokosolie )

125 gr kokospalme sukker ( Coconut Palm Sugar)

1 dl fløde

lidet vaniliepulver eller kornene fra 1/2 stang 

anelse citronsaft

Smelt sukkert i en gryde eller på en god pande. Det skal være helt smeltet og tage en lille smule farve inden du kommer smørret ved under omrøring. 

Kom den flydende karamel i en skål. Tilsæt vanilie og lidt citronsaft.  Når den er afkølet, pisk fløden og vend i med let hånd. Sovsen er klar og kan stilles koldt indtil du skal bruge den på ris a la mande eller vanilie is. 

Velbekomme :)

 

Rød drøm på skyer

  • Uden mælk
  • Uden gluten
  • Uden sukker – hvis du dropper sirup og bruger birkesød

 

Dobbelt angreb. Vandmelon til væskebalancen. Æggehvider mod buler på låret og hævede kropsdele. En smuk ret, der imponerer på bordet.

 

Til dig og et par veninder eller en sød kæreste

1/2 stk (lille) vandmelon, skrællet og fri for det hvide kød

1 god håndfuld friske jordbær eller frosne jordbær

Saften fra og reven skal af 1 økologisk appelsin

Saften fra og reven skal af 1/2 økologisk citron

2 tsk frisk rosmarin, hakket meget småt

5-6 isterninger, men KUN hvis det er friske jordbær du bruger

2 bægre pasteuriseret, økologisk æggehvide

1 tsk ahornsirup eller 2 tsk Birkesød® (helsekost)

1 tsk lakridsrodspulver ( helsekost)

 

Kom alle ingredienserne, undtagen æggehvider, ahornsirup og lakkridsrodspulver, i en blender og indstil den på fuld tryk. Hvis du vil have den lidt sødere kan du bruge et par tsk Birkesød® (naturligt sødestof)

Pisk æggehviderne stive sammen med lakridsrodspulveret ( husk de skal have stuetemperatur, og det skal skålen du pisker dem i og piskeriset også have.

Bland med meget let hånd enten ahornsirup eller Birkesød® i.

Anret i store glas eller flad suppetallerken med skyerne på toppen.

 

 

Sukkerfri og søde carob-konfektkugler

  • Uden mælk
  • Uden gluten
  • Uden sukker

 

Alletiders velsmagende og sunde juleslik. Du kan lige så godt lave dobbeltportion med det samme… Nyd dem til en kop chai eller grøn te.


En portion: 

2 ½ dl. cashewnødder

4 spsk. carob-pulver

1 dl. kokosmel

2 spsk. pinjekerner

2 spsk. Birkesød, men kan undlades

½ dl. vand eller appelsinjuice

1 pose dadler (200 gram)

 

Sådan gør du:

Start med at kværn nødderne i foodprocessoren. Kom herefter alle de andre ingredienserne i og bliv ved med at røre til dejen er en klump. Måske skal der mere væske til. Rul dem til kugler, og vend dem I henholdsvis carob-pulver, kokosmel og knuste nødder/mandler.

Opbevar dem i dåse med bagepapir imellem dem. Stil dem i køleskabet, hvor de kan holde sig op til to uger.

 

Thorbjörgs islandske julekage

  • Uden mælk
  • Uden sukker

 

 

En kage:

4 stk økologiske æggeblommer

100 gr. birkesød (kan bl.a. købes på www.netspiren.dk eller i din helsekost)

Skallen af 2 stk. økologiske citroner

½ tsk vanilliepulver eller frøene fra 1 vanilliestang

1 tsk. bagepulver

70 gr. maismel

180 gr. fuldkornsspeltmel

2 tsk. stødt kardemomme eller 2 tsk. kardemommedråber

1 karton (2 ½ dl) Oatly havrefløde

80 gr. rosiner, udblødt i vand i mindst én time

50 gr. jomfru kokosolie


Sådan gør du:

Indstil ovnen på 180°C

Pisk æggeblommer, Birksød og kokosolie til æggesnaps. Rør skiftevis tørstof samt krydderier og havrefløde i ”æggesnapsen”. Tilsæt citronskal og rosiner.

Hæld dejen i silikoneform eller smør titanium slip-let form med kokosolie.

Bag i 45 minutter. Spis!

OPSKRIFTER - Desserter

Chokolademousse med chili DELIKATESSE Erotisk frugtsalat Fluffy chokoladebrud Frugt og melonsymfoni Frugtsalat Glutenfri banankage Glutenfri mandel/æblekage Glutenfrit kanel-kagebrød Havreguf til at falde til ro på Jordbæris Lakridskugler Mandler og rosiner i kanelkakao Orangeriet på hvid sky Quinoa a la mande med jordbærsauce Rød drøm på skyer Sukkerfri og søde carob-konfektkugler Thorbjörgs islandske julekage

ANDRE OPSKRIFTER

Morgenmad Frokost Aftensmad Desserter Salater Snacks Drikkevarer Bagværk Dressing & dip