- Uden mælk (hvis du burger kokosolie i stedet for smør)
- Uden gluten
- Uden sukker
Denne her er god. Den er sukkerfri, mælkefri og glutenfri. Det giver de fleste en behagelig fornemmelse og god mave. Smagsløgene er i hvert fald tilfredse. Den er tilmed rigtig sund. Så du kan faktisk nyde en aftenkage med god, god samvittighed, Og hvis du ikke har nogen problemer med piskefløde så nyd den med.
Til en del:
250gr mandelmel eller malede mandler www.urtekram.dk eller www.helsebasen.dk
50gr malede hørfrø
50gr malede sesamfrø
100gr hirsemel www.urtekram.dk eller www.helsebasen.dk
3-4 æg
150 ml usødet æblemos fra De Rit www.helsebasen.dk
50gr Birkesød® naturligt sødestof fra f.eks. www.natur-drogeriet.dk eller www.helsebasen.dk
80gr økologisk smør eller økologisk kokosolie www.helsebasen.dk
2 tsk bagepulver/vinstensbagepulver uden hvede
1/4 tsk vanillepulver fra fx www.urtekram.dk
2 tsk ingefærpulver eller 1 spsk frisk ingefærrod, småt skåret
2 tsk muskatpulver
lidt salt og anelse friskkværnet sort peber
1 –2 tsk kanelpulver
2 økologiske æbler
Pisk æg med fedtstof og Birkesød i en røremaskine/foodprocessor. Bland tørstoffet i en skål og tilsæt æggemassen lidt efter lidt og skiftevis med æblemosen. Konsistensen skal være tyktflydende.
Smør et rundt tærtefad med smør eller kokosolie. Indstil ovnen på 150°C. Hæld dejen i tærtefadet. Skær æblerne i tynde både og stik dem ned i dejen i tre rækker og midt imellem. Bag tærten i 25 min. Drys kanelpulver på kagen inden servering.
Tip!
Server med flødeskum
Server med frisk frugt, fx mango eller æbler skåret i små tern
|
Kommentarer (0)