- Uden mælk
- Uden gluten
- Kun lidt sukker fra honningen
Gå til din fiskehandler og køb et par saltsild og bed ham om at filetere dem for dig.
De lægges til ”saltafvænning” i vand så det flyder over.
Næste dag dræner du dem for vand i et dørslag og skærer dem i passende stykker.
Lage
3 dl æblecider eddike
1 spsk flydende honning
1/2 tsk lakridsrodspulver www.naturdrogeriet.dk eller www.urtekram.dk
1/2 tsk muskat pulver
1/4 tsk kanelpulver
1/4 tsk vaniliepulver
1 spsk fintsakset citrongræs eller skallen af 1/2 øko citron
1/2 spsk finthakket ingefærrod
1/2 dl vand
Kog lagen op og lad den afkøle helt.
Imens skærer du i meget fine tern:
1 stor gulerod
1 rød peberfrugt
1 mellemstort rødløg
Kom grøntsagerne mellem sildestykkerne, fordel 1 spsk syltede grønne peberkorn over og hæld den afkølede lage over. Stil koldt i mindst to dage så silden kan trække al julesmagen helt ind til benet.
Serveres med mørkt fuldkornsrugbrød og en god iskold snaps.
|
Kommentarer (0)