- Uden mælk – hvis du burger sojafløde
- Uden gluten
- Uden sukker
En jule- eller helårsdessert med de proteinrige quinoa, som er mildere ved dit blodsukker end de bastante hvide grødris og sød jordbærsovs. Som alternativ til sukret kirsebærsovs med et ton sukker!
Til 4 personer
2 dl quinoagryn
1 liter sojamælk m. vaniljesmag
1 vaniljestang
4 dl piske- eller sojafløde
100 g mandelflager
En anelse salt
2 spsk. Birkesød
Dagen før: Skyl quinoagryn godt og grundigt i lunkent vand ad to omgange. Læg dem i blød i vand i gryden så det dækker et par cm over.
Dagen efter: Hæld vandet fra, kom sojamælken i, og kog i cirka 45 minutter sammen med den flækkede vaniljestang og en anelse salt.
Hold godt øje med, at det ikke brænder på eller løber tør for væske. Grynene skal åbne sig og være bløde. Smag på dem undervejs.
Fisk vaniljestangen fra. Smag til med Birkesød. Sæt til side, og afkøl. Tilsæt mandelflagerne. Masser af dem!
Pisk fløden, og bland den i med løs hånd. Stil Quinoa a la manden koldt indtil brug.
Hvis du bruger sojaflødeskum på dåse med sprøjtedysse, så kom flødeskum i blandingen lige inden servering, ellers falder sojaflødeskummen sammen. Anret i skåle med jordbærsovsen på. Husk at komme den hele julemandel i en af dem.
Jordbærsovs
1 pose optøede, frosne jordbær
2 dl æblejuice
1 spsk. Birkesød
1 spsk. citronsaft
50-75 g tørrede tranebær sødet med æblesaft fra www.helsebasen.dk
Kog jordbær sammen med æblejuice, og blend dem.
Kom sovsen tilbage i gryden, tilsæt tranebær, og smag til med Birkesød og citronsaft.
Stil den køligt, hvis den skal være kold.
Sovsen kan serveres kold eller varm.
|
Kommentarer (2)
Klart anbefalelsværdig. Nem at lave også!