Gener og naturlig aldring

Gener grundkursus

 

En vigtig information om aldringsprocessen, som kan løbe unaturlig hurtig. Du har indflydelse på farten.

 

Din fantastiske krop!

Den menneskelige krop består af omtrent 100 trillion (million million) celler hvor fleste ikke er større end 1/10 del af en millimeter. Hver celle indeholder et nukleotid. Inde i nukleotidet er to identiske par af genomer, arvemassen, (bortset fra æg- og sædceller som har et stk hver og røde blodlegemer har ingen). Et par genomer kommer fra far og det andet fra mor. Genomet omfatter den genetiske information som er kodet ind i 46 kromosomer, som findes i kernen i alle celler. Kromosomerne er organiseret i 23 par.

Forestil dig genomet som en bog som indeholder 23 kapitler. Hvert kapitel indeholder flere tusind historier og fortællinger (arvemasse og genetiske informationer) som vi kalder gener.

Hvert ord i historierne er skrevet i bogstaver som kaldes baser. Mens det danske sprog indeholder 29 bogstaver, har genomet kun fire bogstaver (baser): A, C, G og T (adenin, cytosin, guanin og thymin). I stedet for papir er de skrevet på en lang kæde af sukker og fosfat kaldet DNA molekuler som baserne (bogstaverne) er bundet til.

Hvert kromosom er et par af meget langt DNA-molekyle. Kopien laves når bogstavskombinationen er korrekt. A vil gerne pare sig med T og G med C. Kopien bliver lavet omvendt så hvis originalen var ACGT vil kopien være TGCA som igen kopieres tilbage til ACGT i kopien af kopien. Det gør det muligt for DNA at replicere i det uendelige med samme information. Det er ikke muligt at lave bogstavkombinationen om i DNA´et.

Oversættelsen af informationen er lidt mere kompliceret. Informationerne om designet sidder i kromosomerne, i DNAet i cellen. For at vide, om DNA ´et  skal blive til hud eller hjerne eller hjerte, er cellen i stand til at læse sig selv.

Her kommer budbringer RNA til undsætning. Den bruger de samme baser (bogstaver), som DNA men med den væsentlige forskel at den bruger U (uracil) i stedet for T. Budbringeren får hjælp af en ven, en mikroskopisk lille fru inspektrice som kaldes ribosom, som til dels er lavet af RNA. Ribosomer bevæger sig langs budbringeren, og med en lup oversætter inspektricen hver eneste trebogstavs kombination til et anderledes alfabet, som består af 22 forskellige aminosyrer.

 Når hele budskabet er blevet oversat, vil aminosyrekæderne folde sig ud i sin endelige form. De er nu kendte som protein.

 Det er værd at huske at gener koder for proteiner som laver hele arbejdet!

De fantastiske proteiner!

Alt i kroppen, fra hår til hormoner, er enten lavet af eller fra proteiner. Hvert protein er et oversat gen. Kroppens kemiske reaktioner er hjulpet af proteiner kaldet enzymer. Alt det der sker i genomet; kopiering, oversættelsen og reparationen (når det går galt) sker ved hjælp af proteiner.

Proteiner har også ansvaret for at tænde og slukke gener. Det er supervigtigt for os, at vi kan tænde og slukke dem, fordi det giver os indflydelse på hvordan DNA´et bliver læst og hvordan genet udtrykker sig.

Vi kan tænde og slukke gener  med specifikke fødevarer, træning, faste, kulde og masser af andre ting.

Genmutationer

Når DNA bliver kopieret, kan der, nogle gange, opstå fejl. Et bogstav (base) kan blive ”glemt” eller et forkert bogstav sat ind. Hele sætninger og paragraffer med fejl kan blive kopieret, ændret eller visket ud. Dette er kendt som mutation. Mange mutationer er hverken skadelige eller gavnlige, vi har omtrent hundrede mutationer i en generation, som tilsyneladende ikke er særlig mange, set i lyset af, at der er mere end million paragraffer i et menneskeligt genom.

Med alderen sker der flere mutationer, som anses for at være en del af aldringsprocessen. Men på en forkert plads kan én mutation være fatal og konsekvensen kan være sygdom. Heldigvis findes et ret sofistikeret system i kroppen som iværksætter reparation af en fejl i et skadet DNA. Der bliver brugt forskellige værktøjer, inklusive proteiner, med specifik biologisk virkning.

Dette er en vigtig og praktisk information, hvis vi går ud fra, at aldringsprocessen kan løbe unaturlig hurtig og du har, som regel, indflydelse på farten. Du kan sænke den med forskellige ting som du kan gøre og praktisere i din livsstil.

Fænotype og genotype

Generne rummer informationer om, hvilke opgaver der kan udføres for at lave organer, hormoner og at skabe barn – vi kalder det genotype.

Men det er proteinerne, der udfører arbejdet og står for kemi, liv, vejrtrækning, stofskifte og adfærd og egenskaber – vi kalder det fænotype.

Kort sagt; miljøet ( det du gør, tænker, spiser) har langt større indflydelse på hvad der sker i din krop end det der står skrevet i din arvemasse. 

Fænotypen fremkommer som resultatet af et komplekst samspil mellem genetiske anlæg og miljømæssige faktorer. For eksempel så har japanerne gennem hele historien haft en fænotype der viste lav vækst og fin knoglebygning. Bedre levevilkår og anderledes kost efter 2. verdenskrig afslørede, at deres genotype var en anden. I løbet af én generation steg gennemsnitlige kropshøjde med 20% både blandt kvinder og mænd. Fænotypen ændrede sig da miljøforhold blev ændret som beviser det faktum at vi, også du og jeg, kan påvirke vores gener så det tjener vores sundhed og vores liv. Vi kalder det epigenetik.

Epigenetik forener gener og miljø. DNA bestemmer mange ting men epigenetik er bossen! Den styrer hvordan DNA´et skal opføre sig og bestemmer om gener er tændte eller slukkede. Broccoli, grøn te, tomter og gurkemeje, træning og faste og omega-3 fiskeolie er eksempler på epigenetisk fjernbestyrer som kan tænde og slukke gener.

De miljømæssige faktorer har langt større indflydelse på din sundhed og måden din krop bliver ældre på, end det der står skrevet i dine gener. Det er gode nyheder! Vi skal ”bare” sætte os ind i og lære det sprog generne forstår, så kan vi kommunikere med dem.

Specifikke stoffer i fødevarer, træning, stress og giftstoffer er eksempler på hvad gener responderer på som enten virker gavnligt, negativt eller er uden betydning for din biologiske sundhed.

Tænd dine gener, få det bedre og træk år fra din biologiske alder.  

Eksempler på epigenetisk fjernstyring: 

Lav kulhydrat kost og ketoflex

Omega – 3 fedtsyrer; EPA og DHA er kendt for at virke anti inflammatorisk og påvirker gen udtryk i celler. Én af mekanismerne bag involverer ændringer af epigenetiske markører i DNA regulering. 

Faste og varme er biohacks som tænder sirtuiner, de ungdommelige gener.

Træning og tunge løft.

NAD+ og Berberine tilskud.

Bliv klogere og få mere viden om sund naturlig aldring, maden, livsstilen, tilskud og lækre nemme opskrifter:

 

Sundhed har ingen alder bogen

Ketoflex programmet

Pro Age tilskud

Kurser

Test dine gener?

Der er muligt at teste gener til rimelige penge og få viden om hvor man er særlig udsat og på basis af de informationer ændre og gøre ekstra indsats på de respektive sundhedsområder.

Min anbefaling er ikke at genteste uden overvejelser om, hvad du vil bruge informationerne til. Vil vi overhovedet vide om vi er disponeret for hjertekar sygdomme eller brystkræft? Og vil det ikke bare gøre os frustrerede at vide at vi er genetisk disponeret for alt muligt?

Personligt vil jeg gerne vide alt! Jeg ved, eksempelvis, at specifikke gener i min krop koder for inflammation i ret stor grad og den viden har jeg brugt. Det har gjort en kæmpe forskel for min sundhed og velbefindende, blandt andet, at spise, for det meste, sukkerfri og anti-inflammatorisk mad og træne regelmæssigt. Jeg tager også anti inflammatoriske tilskud.

Mine gener koder også for slapt bindevæv i huden. Derfor er jeg opmærksom på at inkludere specifikke fødevarer, kosttilskud, træning og hudpleje som hjælper med at få de gener, som koder for netop det, til at forholde sig rolige og helst falde i søvn.

Scroll to Top