Kulden er min ven

Kulden ændrede mit liv! At svømme i havet om vinteren gør mig helt enkelt lykkelig.

 

Jeg har svømmet hele mit liv. Jeg lærte at svømme som seks årig i havet i Rungsted, ved stranden i Christiansgave, hvor jeg boede hos min søde moster Hanna i nogle måneder. Da jeg begyndte at gå i skole og gå til svømning kunne jeg næsten svømme. Selvom Island er en ø, og de fleste øboere bor ved kysten, blev havet sjældent brugt til at svømme i. Min mor, for eksempel, lærte aldrig rigtig at svømme, og da hun var barn dyppede hendes generation højst tæerne i det kolde vand på en solrig sommerdag. Havet var koldt, det forsynede samfundet med mad og det var farligt og tog liv. Men så er der jo de varme naturlige kilder, nogen af dem store nok til at svømme i og  svømmeundervisning begyndte faktisk året 1821. Det første støbte svømmebassin blev bygget 1908 i Reykjavik og i 1950 var der 44 svømmebassiner i Island, de fleste af dem udendørs. Vandet er behageligt varmt og alle svømmesteder og -haller, som har mindst een varm potte, bliver flittig brugte, hele året omkring, af en stor del af mine landsmænd, i alle aldre. Det er en helt special badekultur i Island og vi kan kan bøje hovedet i taknemmelighed for det varme undergrundvand  som gør det muligt at have billig adgang til de fantastiske forhold og miljø til at bevæge sig i frisk ren luft, slappe af i varme potter og  komme til hægterne efter en travl arbejdsdag,  finde ro og fred men også at være social hvis man vil.

Inden for de sidste fem år har fleste af svømmestederne tilføjet en potte med 5-8 g koldt vand. Det var netop i sådan et koldt kar at jeg begyndte at øve mig i at elske kulden. Rutinen var; een kilometer svømning i 50 m banen, 10 min “eftersidning” i den varmeste potte, hvor jeg indstillede mig på det der skulle komme hvorefter jeg med nærmest andægtig ro dyppede jeg mig i det kolde gys, helt op til halsen. Mit mål var i starten at sidde i tre min, og det lykkedes med tiden og  rolige yoga vejrtrækning samt stor disciplin at sidde i fem minutter.

Men…det var ikke rigtig fedt. Det var bare rigtig koldt og ubehageligt at sidde der uden at bevæge mig, og ja lidt kedeligt også. Det var først da jeg begyndte at vinterbade og svømme i havet at jeg blev forelsket for alvor.

Min rigtige vinter bad debut var en kold dag i januar, havet var minus 2,3 grader, det var bælgmørkt ( det er det stort set hele døgnet på den tid af året) og jeg havde været nervøs hele dagen for det her møde. Jeg kan huske hvor sindssygt jeg synes det var, at stå der i min svømmedragt på stranden, for luften var mega koldt. Med vejrtrækningen fik jeg styr på nerverne og gik roligt i havet fra stranden. Jeg gik direkte ud og kunne mærke kulden gribe fast i hele min krop og der stod jeg, i årets koldeste hav, helt op til hagen og overgav mig til kulden. Var det koldt? Ja! Gu var det koldt, men ikke på den måde jeg havde forestillet mig og ikke nær så koldt som de 5 + grader i koldpotten i svømmehallen! Havet er bare noget helt andet! Havet er levende og i bevægelse og saltet og mineralerne i det trænger igennem huden og bliver i et med mit eget blod og tænder gener som genkender det og vi er et! Det er ihvertfald sådan jeg oplever det! Det er i det venskabet og kærligheden ligger, men også respekten for havet  som giver og tager. Det må man aldrig glemme. Jeg gik op efter 1-2 min, jeg kan ikke huske det. Jeg kan kun huske glæden og rusen og varmen som boblede i alle mine celler!

Resten er historie. Siden den kolde januar dag, hvor jeg overgav mig, er jeg hav svømmer eller openwater svømmer. Jeg svømmer hele året, også om vinteren gerne 3-4 gange om ugen, også når vandet er helt ned til minus to eller mere. Jeg vil gerne dele mine oplevelser og erfaring i at svømme i det kolde hav og laver snart trænings grupper i sund livsstil med sunde kostplaner, bevægelse og havsvømning.

Hvorfor jeg elsker at svømme i det kolde hav:

  1.  Det gør mig glad og nærmest lykkelig! Det kolde vand stimulerer hjernes lykkestoffer serotonin og oxytocin samt endorfiner, kroppens eget morfin og  lykkerusmiddel!
  2. Kulden virker på spændinger og inflammation i kroppen; opbløder og lindrer smerter i hele bevægeapparatet blandt andet muskler, led og ryg.
  3. Kulden slanker! Kroppens såkaldte brune fedtlag omkring hals og skuldre, stimulerer det hvide mavefedt som bliver brugt til at lave extra varme til kroppen i kulden.
  4. Kulden styrker immunforsvaret og holder forkølelse væk. Et stærkt immunforsvar er verdens bedste investering!
  5. Det kolde mineralholdige saltvand er super god næring til huden med op strammende og foryngende virkning. Huden bliver blød, fast og glowing! Jeg har ansigtet under det kolde vand og er ret sikker på det mindsker rynker, også på grund af den det forbedrede blodtilførsel bagefter.

Gode råd inden du går i det kolde vand:

  1. Svøm aldrig alene!
  2. Sørg for at du har spist inden du svømmer, noget fedt og proteinrigt. Drik også vand før og efter.
  3. Sørg for at du har det rigtige udstyr på; neopren sokker/ sko og handsker og en badehætte og eventuelt uld hue også.
  4. Bliv aldrig for længe, hvis du er nybegynder så dyp dig i max et minut til i starten og øg din badetid gradvist med et minut indtil du er kulde tilpasset og kan svømme roligt i syv minutter.
  5. Gå aldrig i det kolde vand hvis du har en “dårlig dag” eller er uoplagt og træt og sulten.
  6. Lyt til dig selv og dine signaler mens du svømmer og lav en aftale med din makker at I spørger hinanden hvordan det går med jævne mellemrum. Pas på dig selv og hinanden.
  7. Få styr på din vejrtrækning, før og under hav badning og svømning.
  8. Giv dig tid til at nyde rusen og varmen bagefter inden du går i varm sauna eller varm potte. Det er helt okey og faktisk godt tegn at få lidt kulderystninger.
Scroll to Top