Insulinresistens og fedtforbrænding

Insulinresistens er nok ikke det mange tænker på, når de spiser deres 4-5 måltider om dagen. Tværtimod er fleste i god tro at gøre det rigtige for blodsukkerbalancen når de spiser flere gange om dagen. Mange vælger, i sundhedens navn, at starte dagen med frugt eller drikke et glas appelsin- eller mango juice, spise et par skriver groft brød med mager ost eller nappe en en skålfuld fedtfattig yoghurt med sprød müsli og tørret frugt.

For at holde blodsukkeret i balance spiser man en lille formiddags kiks eller to, så er der frokost og tid til et par rugbrødsmadder, sandwich eller pasta salat og til eftermiddagskaffen nyder man en kage eller et stk chokolade for at holde energien oppe. Aftensmad inkluderer ofte kartofler, pasta, ris eller brød og dagen sluttes af med lidt sødt og lækkert, måske til en god film og afslapning.

Når vi spiser kulhydrater bliver de nedbrudt og omdannet til blodsukker (glukose) som kroppen bruger som brændstof eller energi.

For meget af det gode!

Måske synes du det samme som mig; at det er rigtig mange måltider i løbet af een dag! Det er ikke kun de mange måltider som bekymrer mig, også indholdet af sukker og simple kulhydrater fordi kroppen bliver, bla.a. udfordret på insulinfølsomheden som kan føre til mere eller mindre alvorlige sundhedsmæssige dysfunktioner.

Hver gang du spiser noget hvor sukker og kulhydrat er involveret, responderer insulin. Frugt, frugtjuice, tilsat sukker, musli, kager, kiks, brød og wrap, slik, chokolade, rodfrugt, kartofler, pasta og ris. Det trigger insulinresponsen og får insulin til at stige i blodet og det kan forblive for højt i 2-3 timer hver gang. Hvis du til dagligt spiser noget der ligner illustrationen foroven kan det føre til hyperinsulinæmi, som er en tilstand hvor insulin i blodet er mere eller mindre konstant over middel af det normale.

Insulin

Insulin er et hormon som bliver produceret i bygspytskirtlen. Dem med type 1 diabetes er undtagelse da deres bugspytkirtel ikke er  i stand til at producere insulin som må administreres fra en sprøjte. Vi skal have insulin! Det er hormonet for selve livet og vi kan ikke leve uden det! Alle typer celler i kroppen responderer på insulin blandt andet muskel-,  fedt-, knogle og leverceller. De har alle insulin receptorer, en slags lås eller dør ind til cellen som kun insulin kan åbne. De forskellige celler i kroppen har hver deres forskellige rolle og funktion. Insulin fortæller de forskellige celler at gøre forskellige ting men temaet handler altid om det samme; at lagre energi.

Insulinets primære rolle er at reducere blodsukkeret som ellers ville være forhøjet og livsfarligt. Muskelcellerne bruger glukose som brændstof (energi) og hvis der er overskud, sørger insulinet for at lagre sukker i fedtcellerne omdannet som fedt (brændstof, energi). Insulin er ikke interesseret i at bruge energi og vil til hver en tid forsøge at forhindre kroppen i at nedbryde fedtceller. Insulin kontroller brændstofsforbrug. Insulin vil sørge for at lagre energi og passe på at lageret bliver intakt.

Insulin kan betragtes som en slags væksthormon som får bl.a fedtceller til at vokse. Hvis der er højt insulin i blodet vil fedtceller ikke nedbrydes (dårlig fedtforbrænding). Derimod, hvis der er lav insulin i blodet, vil kroppen nedbryde fedtceller og bruge fedt som energi. Hvis du vil øge fedtforbrænding, så må du først og fremmest sørge for, at insulinen er lav. Primært vil kost med lavt indhold af kulhydrater, som 10 år yngre og Ketoflex begge to er, øge både insulinfølsomheden og fedtforbrændingen.

Insulinresistens

På den ene side er insulinresistens en tilstand hvor insulin ikke virker så godt som det skal på insulin receptorer på visse typer celler i kroppen. Læg mærke til, at ikke nødvendigvis hele kroppen er insulinresistent på een gang, men “kun” en del af den. Primært gælder det muskelceller og fedtceller. Samtidig kan andre typer celler have en udmærket insulin følsomhed.

På den anden side er insulinresistens en kronisk hyperinsulinæmi. Det betyder at insulin er konstant forhøjet i blodet. Som for eksempel hvis man spiser tilsvarende kulhydratrigt og hyppigt som vist lidt længere oppe. Nogen typer celler bliver overstimuleret af insulin. Det har konsekvenser for diverse fysiologiske funktioner som bliver dysfunktionelle og der opstår en ubalance eller sygdom inkluderet PCOS (polycystisk ovarie syndrom), for højt blodtryk, type 2 diabetes, overvægt og fedme, demens og sandsynligvis alzheimers (ofte kaldet type 3 diabetes).

Insulinresistent eller insulinfølsom?

Kliniske prøver

Hvis du får målt HDL kolesterol og triglycerider og dividerer triglycerider tal med HDL og får et resultat mindre end 0,5 så er du sandsynligvis insulinfølsom som er gode nyheder! Hvis resultatet er er højere end 2,0 så har du sandsynligvis hyperinsulinæmi og er insulinresistent. Et eksempel. Mit nyeste HDL tal er på 2,8 og mine triglycerider er 0,51  som giver insulinfølsomhedsværdi på lidt under 0,2 som er en rigtig god indikation på, at jeg har en god insulinfølsomhed og er ikke insulinresistent. Jeg spiser antiinflammatorisk ketoflex kost og træner regelmæssigt med tunge løft og ved at være fysisk aktiv med at gå ture, hike, svømme og cykle.

Du kan også spørge din læge om han vil måle faste insulin. Hvis du har fasteinsulin på 10 eller under er du insulinfølsom og meget højere end 15 er det et sikkert tegn på insulinresistens, ifølge professor Benjamin Bikman, som har forsket meget i insulin. Fleste læger måler kun blodglukose (blodsukker i blodet) som en indikator for insulinfølsomhed men det duer ikke. Du kan have normal blodglukose men samtidig have hyperinsulinæmi.

Signaler

  • Lettere overvægt og højt blodtryk. Igen ifølge Bikman, så er det nok! Du er insulinresistent.
  • Små hud vorter på halsen, nakken og under armen.
  • Mørke hudforandringer, pletter også på nakke og hals.
  • Diabetes type 2 (sukkersyge type 2).

Bagvedliggende årsager til insulinresistens

  • Hyperinsulinæmi; sukker, kulhydrater, stivelse, fedtceller ( hvor inflammation delvis har sin oprindelse i samarbejde med immunforsvaret).
  • Stress; stresshormoner, søvn, mangelfuld stress coping, relationer osv.
  • Inflammation; fødevareintolerance, forskellige typer gigt, problemer med fordøjelse og meget andet.
  • Linolic acid; oxiderede (harske) omega 6 flerumættede fedtsyrer ( inkluderet rapsolie, soyaolie, tidselolie, til dels fedtstoffer fra ikke græs fodrede dyr men foder dyrene ikke er designede til at spise (korn, soya, majs osv).

Er du insulinresistent?

Hvis du kan svare JA til to eller flere, så er du insulinresistent!

  1. Mere fedt om midten end du bryder dig om.
  2. Højt blodtryk.
  3. Hjerte-kar sygdomme går i familien.
  4. Høje triglycerider i blodet.
  5. Får nemt ødemer eller væskeophobning.
  6. Hud vorter på hals, nakke og under armene, eller mørke pletter i huden samme steder. 
  7. Diabetes type 2 går i familien. 
  8. PCOS (kvinder), erektion dysfunktion (mænd). 

Det du kan du gøre

Spis ifølge ketoflex programmet:

Ketoflex bogen

Ketoflex online kurser 

Privat konsultation hos Thorbjörg

Eller og start her:

  • Spis sukkerfri og lav kulhydrat / keto kost.
  • Sørg for at få god tilstrækkelig lang kvalitet søvn.
  • Find dine stressorer; hvad det er, der stresser dig.
  • Bevæg din krop, og træn den regelmæssigt, mindst tre gange om ugen, styrketræning, hiit træning.
  • Drop omega 6 planteolier.
  • Brug hellere omega 3 fedtsyrer, fed fisk, øko smør, kvalitet fedtstoffer og græsfodrede dyr.
  • Spis nok af protein.
  • Lær at meditere og finde ro.
  • Brug tidsbestemt faste; 16:8 for eksempel hvor du faster i 16 timer og spis dine 3 måltider fordelt på 8 timer.
Scroll til toppen